Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvordan fortæller jeg min psykolog?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dig, der prøver dit bedste!

Tak for dit brev, og hvor er det godt du skriver.

Hvor er det sejt, at du har delt din situation med dine forældre. Det er godt at åbne op om sine tanker og følelser, det er en stor del af det at hjælpe sig selv. Du fortæller, at du er startet til psykolog, at dine forældre er informeret og at du har prøvet at inddrage din mor. Det giver mig en fornemmelse af, at du har gå på mod og det ser jeg som en styrke. Du mangler nu det sidste skub, så du også får fortalt om dine tanker om selvmord og selvskade.

Kan du huske, hvilken fornemmelse du sad tilbage med i kroppen, da du første gang åbnede op om dine deprimerende tanker?
Jeg ved fra andre, at det kan give en oplevelse af lettelse. Når man deler sine tanker, går man ikke længere med dem alene. Derfor tænker jeg, at det kan være godt, at få det sagt til din psykolog, at du gør selvskade og har haft tanker om selvmord. Jeg kan garantere dig for, at du ikke er den første, han eller hun har snakket med om sådanne tanker.

Psykologer er gode i den forstand, at de ikke har kendskab til ens venner og familie. Det betyder, at de kun forholder sig til din situation. Det skaber et frirum og en mulighed for at åbne op og tale direkte fra hjertet. Du skal ikke tage hensyn til om nogle skulle blive kede af det eller på anden vis påvirket af dine tanker. Psykologer er der for at lytte og for at give redskaber til at hjælpe sig selv. Det kan være grænseoverskridende, også selvom det er en psykolog, men det er desværre kun dig selv du snyder, hvis ikke du får fortalt hele din historie.

Hvis du vælger at få det sagt til din psykolog, synes jeg også du skal fortælle ham eller hende, at du gerne vil fortælle det til dine forældre, – men at du synes, det er svært. Din psykolog vil højst sandsynlig kunne snakke med dig om hvad der er svært, hvorfor det er svært og hvordan du kan få det sagt på en god måde.

Derudover vil jeg nævne, at mange bruger breve til at formulere ting, der er svære at sige højt. Et brev kan være én måde, at få det sagt til dine forældre. Hvis du får lyst til at skrive et brev, kan du få hjælp på BørneTelefonens hjemmeside. Her har vi lavet en guide som kommer med råd til at få skrevet et godt brev. Link finder du her.

Jeg håber, mit brev kan være med til at give dig det sidste skub. Jeg tænker, at du vil opleve en glæde over at få det sagt. Det er vigtigt, at man bruger de mennesker, man har omkring sig.

Hvis du får brug for flere råd eller anden form for vejledning, er  du altid velkommen til at ringe ind til os på BørneTelefonen på nr. 116111.

De bedste hilsner fra Børnetelefonen.

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat