Kære pige på 14.
Mange tak for dit brev og for at du har skrevet.
Hvor må det være svært at være dig, i den position som du er i. Jeg kan ikke vide det, men måske går du med en følelse af, at du har behov for at blive aflastet? Hvis du gør det, er det helt forståeligt, da det er en meget tung byrde du bærer på dine skuldre lige nu.
Du spørger, hvad du kan gøre for at hjælpe din veninde.
Efter hvad du beskriver, har hun været på hospitalet to gange indenfor den sidste måned, fordi hun har skåret sig og har taget piller. Der er stor forskel på at tage piller og skære sig. At skære sig kan være en måde at kompensere for noget, der gør ondt indeni, og betyder ikke nødvendigvis, at hun ønsker at dø. Jeg tænker dog, at det lyder usædvanligt, hvis hun har haft to reelle selvmordsforsøg indenfor en måned, og der ikke er sat psykolog eller lægehjælp på, men jeg kan naturligvis ikke vide, hvad der er sket i den konkrete sag.
Ifølge en anerkendt amerikansk forsker har langt de fleste, der forsøger selvmord, har planlagt det i lang tid og kommer ofte med nogle signaler inden selvmordsforsøget. Nogle af disse signaler kan være, at der fortælles om planer for selvmord og udførelse, eller personen bliver anspændt og nervøs, eller taler om at være mere værd som død end levende.
Det lyder til at din veninde har brug for akut hjælp til at komme på højkant igen. Den hjælp hun har brug for varetages på psykiatriske afdelinger på hospitalerne. Jeg forstår på dit brev, at det er disse steder, din veninde har været, men at der ikke er taget hånd om problematikken? Der er i mange kommuner et såkaldt SELFO Team, en gruppe ansatte der varetager selvmordstrusler og selvmordsforsøg blandt børn og unge. Denne gruppe kan henvise direkte til psykiatriske afdelinger til udredning eller kan varetage sparring for pårørende til selvmordstruede. Jeg ved ikke, om der findes et sådant team i jeres kommune, men du kan henvende dig i Børne Unge rådgivningen i din kommune, og høre om kommunen evt. har et sådant tilbud.
Du fortæller ikke noget om din venindes forældre, hvor er de i alt det her? Som jeg skrev øverst, er det alt for stor en byrde for dig at bære alene, måske kunne det være godt at få talt med din venindes forældre? Måske sammen med dine forældre?
Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116 111, eller skrive ind på UngeChatten og vende tankerne med en af de søde rådgivere.
Kærlig hilsen
BørneBrevkassen
