Kære pige,
Tusind tak for dit brev!
Du går med nogle meget svære tanker og følelser, og når man har det sådan, kan man godt blive i tvivl om, hvad man kan gøre for at få det bedre. Derfor synes jeg også, at det er stærkt af dig, at du har sendt et brev her til brevkassen. Jeg håber, du finder hjælp i mit svar.
Jeg vil starte med at skrive til dig, at jeg godt kan forstå, du føler det hele ser sort eller meningsløst ud. Det lyder som om, at du har oplevet nogle svære ting, og det kan man godt have brug for hjælp og støtte til at komme igennem. Mit svar er blevet lidt langt, men der var så meget, jeg gerne ville sige til dig, så jeg håber, du er frisk på at læse det hele.
Du fortæller, at du har mistet din eneste veninde, fordi hun har fundet sammen med nogle andre. Jeg spekulerer på, om du og din veninde mon slet ikke taler sammen mere? Eller er det mest i skolen (hvis I går på samme skole), I ikke taler sammen? Jeg tænker nemlig på, om I mon har talt om, at I er faldet fra hinanden? Jeg ved ikke, om der har været en særlig grund til, at din veninde er begyndt at være meget sammen med de andre: måske er det noget, der er sket helt af sig selv eller har I mon været uvenner?
Uanset hvad kunne det måske være rigtig godt for dig at få afklaret, hvorfor du og din veninde ikke snakker sammen mere, hvis du er lidt i tvivl om, hvad der egentlig skete? Og det kan være rart at få sagt til hende, at du føler, du har mistet hende – og måske har du lyst til at fortælle, at du savner hende, og at du har lyst til, I skal begynde at snakke sammen igen?
Det er ikke sikkert, at din veninde er med på det. Sommetider kan det ske, at ens venner finder nogle nye, og så kan de være meget optaget af de nye venner og næsten ikke have tid til de gamle venner. Det har sjældent noget med de gamle venner at gøre – det behøver ikke være fordi, du har gjort noget forkert. Nogle gange er det desværre bare noget, der sker. I nogle tilfælde kommer vennen tilbage, når det ikke er så nyt og spændende med de nye venner længere, og andre gange falder man lidt fra hinanden – og får hver især nye venner.
Derfor tænker jeg også på, at selvom du har mod på at tale med din veninde, så kunne det måske være godt for dig at se, om der ikke kunne være en anden pige i din klasse, eller i en af dine parallelklasser, der kunne være sød at snakke med? Det kan godt være rigtig svært at finde nye venner, og man kan føle, at der slet ikke er nogen, der gider være venner med en. Men selvom det kan virke umuligt, er jeg sikker på, at der er en pige/piger, der har lyst til at være veninde med dig.
Kan du komme i tanke om en eller flere, du kunne have lyst til at lære bedre at kende? Måske har du før snakket lidt med en, som du kunne gå hen til igen? Det kan også være, at du går til en fritidsaktivitet eller i fritidsklub, hvor der kunne være en sød pige? Hvis du kan komme i tanke om en, der virker sød, kunne du måske prøve at gå hen til hende en dag og spørge lidt ind til hende – f.eks. kunne du spørge hende om, hvad hun egentlig laver i sin fritid? Det kan også være, at du kan spørge hende, om hun har lyst til at lave noget sammen med dig? Måske kan I spille bordfodbold i et frikvarter – eller noget andet i den stil.
Jeg ved godt, det kræver rigtig meget mod – og det er helt naturligt, at man tager små skridt. Måske kan du prøve at starte med at spørge hende om noget en dag, og så kan du prøve at gå hen til hende igen en anden dag og spørge hende om noget nyt – og hvis du så begynder at kunne tale lidt bedre med hende, kan du måske til sidst foreslå, om I skal lave noget sammen. Kunne du mon have mod på at prøve det?
Hvis man ikke synes, at man har nogen venner i skolen, kan man også altid snakke med sin klasselærer om det – og det er faktisk en rigtig god idé, for læreren kan tit hjælpe. Taler du mon godt med din klasselærer? Hvis du ikke synes, du snakker så godt med ham/hende, kan du også sagtens sige det til en anden lærer. Det vigtigste er, at du får sagt det til en voksen på skolen.
Har du mon talt med dine forældre om, hvordan du egentlig har det? Det kan nemlig være rigtig rart at tale med en voksen om de ting, der er svære. Jeg tænker også på, om du mon har fået hjælp og støtte i forbindelse med den mobning, du har været udsat for? Hvis du ikke har det, er det rigtig vigtigt, at du får talt med dine forældre og din lærer, for selvom det måske er lidt tid siden, kan det godt være svært at få sådan noget helt gennemarbejdet på egen hånd. Det har man tit brug for hjælp og støtte til.
Jeg tænker også på, om dine forældre ved, hvordan du har det med, at du har fået at vide, du har autisme? Har I mon fået talt det hele rigtig godt igennem: Har I snakket om, hvad det betyder, og om, hvordan I sammen kan hjælpes ad med at finde ud af, hvordan og hvornår du har det bedst? Der er forskellige grader af autisme, og det kan være meget forskelligt, hvordan det kommer til udtryk. Man har brug for hjælp til at finde ud af, hvordan man får balanceret det hele, så man trives og har det godt. Er det mon også noget, du har talt meget med dine forældre om? Og har I talt med din klasselærer om det? Det er nemlig også vigtigt, at han/hun ved det, så han/hun også kan være med til at støtte dig.
Til sidst vil jeg også råde dig til at tale med dine forældre om tandlægeskrækken. Det er meget ubehageligt at være bange for noget, men det hjælper faktisk tit at tale med nogen om det. Det kan være, at en af dine forældre kan gå med dig til tandlægen, og måske kan din mor eller far hjælpe dig med at fortælle tandlægen, at du har tandlægeskræk og er rigtig nervøs for det næste tandlægebesøg. Tandlægen kan fortælle dig, hvad der helt præcist kommer til at ske – og det kan være rart at få af vide, at han/hun ikke vil gøre noget, der går ondt. Måske har du brug for, at tandlægen holder små pauser undervejs?
Tror du, at du kunne få dine forældre til at hjælpe dig med at tale med tandlægen? Og tror du, det ville hjælpe lidt?
Hvis du ikke synes, at det hjælper at tale med dine forældre eller hvis du ikke helt ved, hvordan du skal gribe det hele an, må du meget gerne ringe ind til BørneTelefonen. Så kan vi hjælpe dig med at finde ud af, hvem du så kan tale med, så du kan få den hjælp og støtte, du har brug for. Du har nemlig slet ikke fortjent at have det svært – tværtimod. Du har fortjent at have det godt, og det kan du også få. Det handler “bare” om, at vi skal have fundet den rigtige hjælp til dig.
BørneTelefonens nummer er 116 111, og den har åbent fra 11-23 hver dag. Du kan også SMS’e til BørneTelefonen, hvis du har mere lyst til det.
Jeg håber, at du har mod på at tale med dine forældre eller ringe til BørneTelefonen, så du kan få det godt. Det fortjener du!
Kærlige tanker og de bedste hilsner
BørneTelefonen
