Hvad er der galt med mig?

Kære pige på 16 år!

Det er rigtig godt, at du skriver til brevkassen for at få hjælp.

Jeg kan godt forstå, at selvskaden og arrene gør dig rigtig ked af det. Når jeg læser dit brev, får jeg en opfattelse af, at det er meget frustrerende for dig, at du ikke ved, hvorfor du skader dig selv, og hvordan det hele egentlig begyndte. Som du skriver, er det meget typisk for mennesker, der skader sig selv, at der er problemer enten i skolen eller hjemme, eller at de på andre måder har det svært med sig selv, men i dit liv er alt tilsyneladende godt.

Det lyder også som om, du skammer dig over selvskaden, siden du ikke har fortalt det til nogen. Er det mon sådan, du har det? Jeg kan sagtens forstå dig, men du har ikke nogen grund til at skamme dig. Du er kommet ud i en situation, som du har brug for hjælp til. Det kan være rigtig hårdt at gå med den slags problemer alene. Hvis man har nogen at dele tingene med, bliver det også meget lettere at være i. Man er ligesom flere til at ’bære byrden’. Kunne du evt. have lyst til at fortælle det til dine forældre? Eller måske en anden voksen i din familie? Det kunne også være en sød lærer eller en veninde. Hvis du synes, det er svært at sige, kunne du måske skrive det i et brev? Jeg tror i hvert fald, at det vil lette dig meget.

Jeg tænker på, om der mon kan have været en form for problemer omkring dig eller noget, du syntes var svært, da selvskaden begyndte. Noget, som du måske ikke umiddelbart kan huske. Vores hjerne har en evne til at kunne glemme ting, som ikke har været rare. Kan det mon være det, der er sket for dig? Jeg tænker, at selvskaden siden kan være blevet en ’vane’ for dig, som det er svært at give slip på – også selvom du ikke føler, den gør noget godt for dig, og du allerhelst bare vil af med den.

Jeg tror, at måden at komme af med selvskaden og dermed selvmordstankerne er, at få snakket med nogen professionelle om det. Der findes dygtige terapeuter og psykologer, som kan hjælpe med den slags. Hvis du har lyst til at fortælle det til dine forældre (eller en af dem) eller en anden voksen, kan de måske hjælpe dig med at kontakte lægen eller kommunen for at finde ud af, hvilken måde, du får hjælp på. Hvis du ikke føler dig klar til at fortælle det til nogen, kan du også selv søge hjælp gennem din læge. Du har også mulighed for at kontakte Landsforeningen for selvskade og spiseforstyrrelser. De kan give dig gode råd og vejledning til, hvordan du får hjælp til at komme af med selvskaden.

Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen