hm.

Kære pige på 12 år

Tak for dit brev til BørneBrevkassen, hvor du fortæller om, hvordan tingene er svære for dig for tiden. Når jeg læser dit brev, kan jeg godt se, der er mange ting, der kan virke uoverskuelige for dig.

Du fortæller om, hvordan du kan huske dine forældres skilsmisse. Er det noget, du har talt med en voksen om? Selv om det er noget tid siden, tænker jeg, du stadig kan have brug for at tale om de ting, du oplevelede dengang.

Jeg spekulerer på, om det er noget, du kan tale med dine forældre om? Så du får fortalt, hvordan du havde det dengang, og hvad du kan huske derfra. Samtidig kan du måske få sat ord på, hvad det gør ved dig i dag...

Jeg ved godt, det kan være en stor mundfuld at kaste sig ud i for dig, men hvis det virker svært for dig, var det så en ide for dig at skrive de oplevelser ned…?

Dit brev er deltaljeret, og du har bekrevet mange følelser og tanker. Hvis du skrev minder og oplevelser ned til dine forældre, hvad mon de så vil sige til det…?

Det kan være, du ikke mener, at du kan tale med dine forældre om netop deres skilsmisse. Måske har du i stedet en bedsteforældre, du kan betro dig til? Nogle gange kan bedsteforældre være gode at tale med.

Jeg kan godt forestille mig, at det er grænseoverskridende for dig, når du oplever din mor have sex. Måske tænker du, det er pinligt at sige til hende, men kan du alligevel fortælle eller skrive til hende, at det ikke er rart for dig..? Du kan måske sige/skrive, at du har svært ved at sove, når der kommer lyde fra soveværelset. Så behøver du ikke sige direkte til hende, at du har hørt hende have sex.

Når jeg ser ned over dit brev, spekulerer jeg på, om det kan være en ide for dig at tale med dine lærere lige fra starten af skoleårets start. Det er ikke sikkert, de ved, hvordan du har det. For bedre at kunne støtte dig, kan du så fortælle dem, hvordan du har det for tiden? Jeg tænker, du måske ikke vil bryde dig om, at de skal sige noget til de andre elever, men hvad nu hvis du også fortalte dem det…?

Jeg kender andre børn, der ligesom dig ønsker at drømme sig væk i en filmverden. Jeg kan godt se, det vil være en dejlig let løsning, men jeg tænker stadig også, at filmdrømme er taknemmelige. Hvordan mon Bella har det med at savne sin mor, med ikke at passe ind med kammerater? Og jeg tænker også, at det må være svært for Bella at skulle passe hele huset med mad og rengøring, samtidig med at hun går i skole.

Jeg ved godt, det alligevel må være en fantastisk drøm at falde ind i, men måske er der også dumme dage for filmpersoner, som vi bare ikke ved noget om, har du tænkt på det…?

Jeg bliver bekymret for dig, når du starter dit brev med at fortælle, at du har forsøgt selvmord. Jeg tænker så absolut, at det er meget mere end "træls", som du selv beskriver det.

Jeg tænker, du har brug for voksen hjælp til at komme videre fremad, måske kan du sammen med dine forældre kontakte din læge og tale med ham eller hende om, hvordan du har det?

Det virker til, der er mange ting, som ramler sammen for dig lige nu... Det er sådan, at alle de ting tilfælles kan være vanskelige at komme væk fra. Hvis du ikke har lyst til at have dine forældre til at hjælpe dig med lægen, har du også selv mulighed for at ringe til hende/ham. Nummeret til lægen står på dit gule sygesikringskort, var det en mulighed for dig…?

Du er også meget velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116 111, du kan ringe helt anonymt og tale med en af rådgiverne om, hvordan du har det.

Mange kærlige hilsner

BørneBrevkassen