Hjælp I guess
Hejsa.
Jeg ved ikke hvad der er galt med mig.
Inden sommerferien havde jeg haft det sådan, ret tomt agtigt, så i sommerferien besluttede jeg mig for at lave det om. Mit hår blev klippet, jeg tabte mig lidt, og købte en masse lækkert nyt tøj. Jeg var overbevist, at i år, der skulle jeg nok få en masse venner, folk ville lægge mærke til mig osv.
Men nej, det virkede ikke.
Faktisk var det hele værre end inden sommerferien. Jeg havde haft det sådan en smule tomt efter juleferien, og det her var bare værre.
En af mine bedste venner, og crush, havde droppet mig, og taler dårligt nok til mig mere. Mine veninder var klart mere interesseret i hinanden og deres kærester, samtidig med at den nye pige langsomt er ved at tage min plads i 4-kløveren.
Det er som om, at alle andre har kærester, chrushes, nogen der kan lide dem, eller de kan lide dem.
Og så er der mig, stående ude for cirklen, i mine lille uattraktive krop.
Men det var jo kun i starten af året.
Nu læser jeg frikvartererne væk, bare for at slippe for at være social. Jeg er stort set aldrig sammen med nogen efter skole, og jeg gider ikke rigtig de ting jeg gik op i tidligere mere.
Jeg er også begyndt at hade mig selv. Hade hvert et åndedrag, hade lyden af min stemme, hade mit ansigt, hade min krop, hade mine karakterer osv.
Det har så resulteret i at jeg bliver nødt til at styre mig selv når jeg kommer hjem. Jeg skal bare finde en måde at få tankerne væk. Det er mest ved hjælp af min telefon, men de slemme dage er det altså et barberblad på håndleddet.
Jeg er træt hele tiden, og vil allerhelst bare sove. Sætte tiden i stå, og aldrig vågne op.
Jeg spiser heller ikke meget mere.
Ja, jeg har da overvejet at begå selvmord. Jeg har også et par gange fundet mig selv med omkring 18 panodiler i hånden.
Men det er ligesom jeg ikke tør, jeg ved at verden nok ville være ligeglad, men alligevel tøver jeg.
Ov, det skal lige siges ingen ved noget om det her. Ingen ved hvad jeg går og føler, ingen ved det. Ikke engang mine forældre, eller ‘venner’, eller lærere, eller noget.
Og at fortælle dem det? Nej, det kan jeg ikke. Jeg aner ikke hvordan jeg skulle sige det til dem, og jeg aner ikke om de ville tro på mig.
Så jeg har virkelig brug for jeres hjælp!
Selvmordstanker Andre der hjælper
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.
