Brev

Hjælp

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 17-årige.

Jeg vil starte med at fortælle dig, at du er virkelig god til at beskrive din situation, som den er lige nu. Du skriver at du, det meste af dit liv, har kæmpet med angst og OCD. Du fortæller også at du ser en psykolog, og det lyder til, at det er du glad for. Og du føler også, at I er kommet utrolig langt. Det er rigtig positivt.

Det kan nemlig været en god ide, når man har nogle udfordringer, at man snakker med nogle professionelle, som fx en psykolog. Som jeg læser det, har du dog ikke fortalt psykologen om, at du slår dig selv? Og måske heller ikke om selvmordstankerne? Er det mon rigtigt forstået? Mit svar vil i hvert fald tage udgangpunkt i denne fornemmelse.

Jeg kan godt forstå, hvis det kan virke svært eller føles som et skridt tilbage i din udvikling, hvis du fortæller om de ting også. Men når man arbejder med sig selv og med at få det bedre, så sker det faktisk rigtig tit, at man sommetider må gå et skridt tilbage – for så senere at kunne gå to skridt frem. Giver det mening?

Det skal forstås sådan, at ved at være ærlig overfor din psykolog og din familie, så giver du dig selv de allerbedste forudsætninger for at få det bedre, så hurtigt som muligt. Også selvom det lige i det øjeblik du fortæller det, måske føles som om det giver tilbagegang. Men kun ved at kende til “hele dig” og alle dine tanker, kan du får den helt rette hjælp.

Du har allerede fortalt din familie om en del af de udfordringer du kæmper med. Og du har samtidig også takket ja til professionel hjælp. Det fortæller mig, at du er både viljestærk og modig. Det er modigt at stoppe op og handle for at ændre på en situation, når man ikke trives.

Du vil ikke bare være passager på et tog med angst og OCD, som bare drøner derudaf. Du vil selv bestemme! Det viser en stor styrke hos dig, som du også har bevist ved at skrive herind nu. Dén styrke mener jeg, at du skal bruge til også at få fortalt om selvmordstankerne og selvskaden.

Jeg kan godt forstå at det kan virke voldsomt at skulle fortælle dem det. Og selvfølgelig tænker du på, hvad de vil synes om det. Men det lyder til at har du en god og støttende familie, som gerne vil hjælpe dig. Det kan være at du får en følelse af lettelse, når du får fortalt dem det? Det hører jeg tit om, når jeg taler med andre unge, der går med svære tanker selv, men så endelig får åbnet op.

Når man har tanker om fx at hoppe ud, fordi “det kan jeg jo bare gøre”. Så handler det tit – som du selv skriver – om behovet for kontrol. Og det er faktisk meget menneskeligt at få tanker om at gøre ting som er farlige eller på en eller anden måde upassende. Fx at råbe noget rigtig højt på et bibliotek, hvor der er helt stille. Man ved måske godt inderst inde, at det ikke er fordi man har lyst til det, men fordi det er så “forbudt” eller farligt, så kan man føle sig fristet. Forstår du?

Men det betyder ikke, at det er en god løsning. Og selvmord er aldrig en løsning. Heller ikke selvom livet kan udfordre en voldsomt i perioder. Der findes altid hjælp og måder at få arbejdet med de tanker på. Og du er allerede godt igang, selvom det tager tid.

Hvis du synes at det kan være svært at fortælle din familie det, kan det være at du kan skrive det til dem? Det kan nogen gange virke nemmere. Det kan være i et brev, SMS eller anden form for besked. Jeg er lidt usikker på om du har snakket med din psykolog om det, men hvis du har – eller hvis du fortæller det til ham/hende først, så kan I måske også sammen lægge en plan for, hvordan du kan fortælle din familie det?

Du skriver at du i øjeblikket kæmper meget med din OCD. Nogle gange er det sådan, at når man har flere ting at kæmpe med, så udløser det ene det andet. Det betyder at det kan være svært at finde ud af, hvad der er galt og hvor man skal starte for at løse det. Måske du kan genkende det fra dig selv. Det håber jeg også, er noget af det psykologen taler med dig om?

Når du skriver at du er droppet ud af gymnasiet, så tænker jeg på, om det mon er muligt at få noget hjemmeundervisning? Det kan måske give dig en ro, at du ikke behøver at gå i skole i en periode, men stadig kan følge noget undervisning. Ellers er der den mulighed at du kan tage en HF på et senere tidpunkt, hvis det giver mening for dig. HF’en er jo et år kortere end STX, og kunne måske derfor være bedre for dig?

Uanset hvad, så tænker jeg det er vigtigt at huske på, at det aldrig er for sent at tage en uddannelse. Og hvis dét at skulle op og i skole, udfordrer dig mere end det hjælper dig, så er det nok rigtig fint at sætte gymnasiet lidt på pause – bare for en periode.

Du beskriver at have haft noget social fobi tidligere Så jeg tænker ikke, det handler om at du savner den sociale del af gymnasiet . eller hvordan? For hvis du gør, kunne det måske også være en ide at få talt med psykologen om, hvordan du stadig opretholder lidt socialt liv, selvom du lige nu ikke går på en uddannelse?

Som jeg tidligere har sagt, formulerer du så fint og ærligt i brevet her, hvad du bliver udfordret af i øjeblikket.
Derfor håber jeg meget, at du har har mod på at vise dette brev, eller et nyt, til din psykolog og dine forældre.
Selvom det sommetider måske føles som om rejsen mod at få det bedre er gået i stå, så tror jeg på, at du kan tage et nyt stort skridt fremad, hvis du får fortalt om selvmordstankerne og selvskaden også.

Jeg ønsker dig det bedste, og du er altid velkommen til at skrive eller ringe på 116 111, hvis du har brug for at tale mere om det.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat