Hej pige på 16 år.
Selvom du ikke føler, at du vil have hjælp og du helst bare vil væk, så tror jeg, at der er en lille bitte del af dig, som gerne vil have hjælp. Den lille bitte del, kan du måske ikke mærke hele tiden. Men jeg er helt sikker på, at den gemmer sig et eller andet sted.
Jeg tror, at den lille del af dig har givet dig styrke til at tage kontakt til BørneTelefonen. Det er for mig et tegn på, at der er en lille del inde i dig, som gerne vil hjælpes.
Den lille del, er nu trådt i karakter, i og med at du har skrevet herind to gange. Så selvom du måske ikke føler, at du vil have hjælp, så vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for at hjælpe dig alligevel. Sammen kan vi måske få den lille del, som gerne vil hjælpes til at vokse sig endnu større.
Du nævner i dit brev, at du sidste gang blev rådet til at søge noget hjælp. Selvom du ikke føler, at du vil have hjælp, gav du det så et forsøg?
Du skriver, at du gør alt for dine venner og din familie. Men der er ingen, der gør noget for dig. Det virker slet ikke okay. Har du forsøgt at sige højt, hvad du kunne have brug for? Hvis din mor, far eller en veninde spørger dig, hvordan du har det. Hvad svarer du så? Fortæller du dem, at du ikke har det særlig godt? Eller svarer du, at du har det fint?
Det er altid rart, at der er nogen, der er der for en. Nogen man kan regne med. Men det kræver også noget af en selv. F.eks at fortælle når man har det dårligt. Hvis man ikke fortæller det til nogen, så kan det være rigtig svært at se udefra, at det er noget i vejen.
Jeg kan godt forstå, at du ikke vil blive behandlet som om, du ikke er noget værd. For ved du hvad; du ER noget værd. Du virker som én, man virkelig kan regne med. En rigtig god ven. Det er da virkelig at være noget værd. Det kan jeg i hvert fald se, bare ud fra det korte brev som du har skrevet. Så jeg er sikker på, at din familie og venner sætter pris på dig. Ellers er de godt tossede.
Det ændrer selvfølgelig ikke, på det du føler. Så hvis du kan, så skal du se, om du kan få den lille bitte del, der gerne vil hjælpes, frem i dig endnu en gang. Den skal ud og træde i karakter igen! Det skal den ved, at du fortæller nogen, at du har det dårligt. Det kan være dine forældre eller nogle venner.
Hvis du har fortalt det til nogen, men der ikke rigtig er sket noget, så skal den lille bitte del ud og slå i bordet og sige "hjælp mig nu"! Hvis du ikke allerede har gjort det, så skal du forsøge at fortælle nogen om de følelser og tanker, du går rundt med.
Jeg vil henvise dig et sted, hvor du kan få noget mere hjælp. Jeg synes, at du skal prøve at give det en chance, selvom du ikke føler, at det er det rigtige for dig lige nu. Men det kan måske ikke skade at prøve?
Der findes en rådgivning, der hedder Headspace, hvor man kan få hjælp, når man er ung, og har det som dig. På Headspace kan man også møde op, hvis der er et kontor i nærheden. Du kan se på denne hjemmeside, om det ligger et Headspace kontor tæt på dig. Her kan man møde op og snakke anonymt med en voksen om små og store problemer. http://www.headspace.dk/find-dit-headspace
Du kan også kontakte BørneTelefonen direkte på chat, telefon eller SMS. Du kan tale anonymt og gratis med en sød rådgiver, som kan hjælpe dig med, hvor du kan få den støtte og omsorg, som du har brug for. Hvis du fortæller os, hvem du er, kan vi også kontakte nogen for dig.
Jeg vil ønske dig alt det bedste fremover.
Kærlig hilsen BørneTelefonen