Kære pige på 15 år Tak for dit brev, jeg synes det er rigtig godt, at du er opmærksom på dig selv og bekymret for den måde, du har det på. Det er et rigtig stort skridt i den rigtige retning til at få hjælp og til at få det bedre. Du spørger, om din lærer har pligt til at sige det til dine forældre, hvis du fortæller om, hvordan du har det og om dine forældre skal have det at vide, hvis du går til psykolog. Det korte svar på det spørgsmål, er ja, det skal sine forældre have at vide. Jeg vil prøve at forklare lidt om hvorfor. Både din lærer og en psykolog har noget der hedder underretningspligt. Det vil sige, hvis der er et barn eller en ung under 18 år, som har det skidt, og som de er bekymrede for, så har både læreren og psykologen pligt til at fortælle det til kommunen. Kommunen har så pligt til at undersøge, om familien og den unge har brug for hjælp og de vil tale både med forældrene og med barnet/den unge. Når jeg læser dit brev, hvor du er god til at beskrive, hvordan du har det, så tænker jeg, at der er grund til at være bekymret for dig og at du har brug for nogle voksne som hjælper dig. Derfor tænker jeg også, at din lærer eller en psykolog ville være bekymrede for dig og derfor vil de også være forpligtigede til at lave en underretning. Men det er vigtigt at sige, at din lærer eller en psykolog netop skal lave en underretning, for at du kan få hjælp til at få det bedre. Når du skriver, at du ikke vil have at dine forældre skal vide det, så tænker jeg på, hvorfor du mon ikke vil have, at de skal vide hvordan du har det? Er det mon fordi du er bekymret for, hvordan de vil reagere eller er det måske fordi det er svært at tale med dem om? Jeg tænker, at dine forældre nok også vil blive bekymrede for dig, og hvis de vidste hvordan du har det, ville de måske også have mulighed for at hjælpe dig? Hvis du slet ikke synes, at du er klar til at inddrage dine forældre lige nu, kan det også være en mulighed, at du undersøger , hvor din kommune har deres anonyme rådgivning. Nogle steder hedder det ”åben anonym rådgivning”. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvad der tilbydes, men i mange kommuner kan man som ung henvende sig til den anonyme rådgivning, hvor man kan tale med en voksen der ved noget om børn og unge der har det svært. Og som kan hjælpe dig - det er gratis og anonymt. Når det er anonymt betyder det, at de voksne i rådgivningen ikke ved hvem du er og at de derfor heller ikke skal kontakte dine forældre. Du kan prøve at søge på din kommunes hjemmeside eller på nettet efter hvilket tilbud, der er i din kommune. Eller måske kan det være, at du er heldig, at der hænger en folder på din skole, hvor du kan læse mere om hvordan det er din kommune. Du spørger, om der er noget du selv kan gøre for at få det bedre. Jeg synes, at du har gjort rigtig meget for dig selv ved at skrive herind og bede om hjælp. En af de ting du kan gøre for at få det bedre, er lige netop at tale med nogen om hvordan du har det. Du virker meget handlekraftig og du beskriver også, at du faktisk er klar til at tale med nogen, så jeg tænker, at det næste du skal finde mod til for at hjælpe dig selv er at tale med nogen. Også selvom dine forældre får det at vide. Du skriver, at tit tænker på at skære i dig selv, og nogle gange også tænker på, at du ikke ville være savnet, hvis du ikke var her mere. De tanker går ikke bare væk af sig selv, og du har brug for hjælp fra voksne for at ændre nogle af de tanker. Jeg forestiller mig, at tankerne måske tit kommer, når du er alene? Hvis de gør det, kan det være en god idé for eksempel at ringe til en veninde, være sammen med din familie, tænde for fjernsynet eller noget andet som kan få dine tanker hen på noget andet. Det er ikke fordi, at du behøver at tale med dine veninder eller familie om dine tanker, men det at du taler med dem om noget andet, kan også få dig til at glemme de svære tanker lidt, for et øjeblik. Du kan nok ikke få tankerne til at forsvinde helt på den måde, men du kan måske gøre det lidt mere udholdeligt, når tankerne kommer. Jeg håber at mit svar har hjulpet dig lidt til at finde ud af, hvad du kan gøre. Hvis du har lyst til at tale med en rådgiver helt anonymt, er du også meget velkommen til at skrive til UngeChatten eller ringe til BørneTelefonen på 116 111. Måske du har lyst til at tale mere om, hvorfor du ikke vil have at dine forældre skal vide du har det svært eller hvorfor du er bekymret for, at dine veninder vil se på dig på en anden måde, hvis du taler med dem om dine følelser. Du er også velkommen til at ringe, selvom det er noget helt andet du gerne vil tale om. Mange kærlige hilsner BørneTelefonen