Kære pige på 15 år,
Tusind tak for dit brev! Hvor er det stærkt af dig, at du har skrevet herind og åbnet op omkring alle de tanker, der fylder i dit hoved. Måske lettede det en lille smule at skrive det ned? Det håber jeg. Ligesom jeg også håber, at svaret her kan hjælpe dig.
Det lyder som om, du har en masse svære tanker, og at de simpelthen kommer til at tage så meget plads i dit hoved, at du føler, der slet ikke er plads til mere. Når man har det sådan, kan man godt komme til at tænke, at det måske kunne hjælpe at cutte – for så tænker man på noget andet i de minutter, det tager. Måske er det sådan du har det, måske ikke? Uanset hvad, er cutting aldrig en hjælp. Det er tværtimod en rigtig god hjælp at få delt sine tanker med nogen.
Når man er i din alder, kan der være rigtig mange ting, der fylder. Man er i gang med en stor udvikling. Man skal finde ud af, hvem man er, hvordan man gerne vil være, hvad man kan og ikke kan – alt imens ens krop også er i gang med at ændre sig. Det er mange ting at forholde sig til, og det kan være rigtig svært at rumme alene. Ofte fylder tankerne dog ikke så meget, hvis man deler dem med nogen, som du også lidt selv er inde på.
Du skriver, at du har forsøgt at give dine forældre tegn på, at du ikke har det godt, men at de ikke ser noget som helst. Det kan være frustrerende, når man synes, man udtrykker noget helt tydeligt – og der så ikke er nogen, der reagerer på det. Men det kan godt være svært at se, hvad der foregår, når man er forældre – for måske tror de, at du ”bare” er lidt træt eller lidt mut, fordi du er i puberteten.
Jeg vil derfor råde dig til at fortælle dine forældre mere direkte, at du har det svært. Du kunne lade dem læse det brev, du har skrevet til Brevkassen sammen med svaret her. Du kan også skrive et nyt brev til dem? Sommetider er det lidt lettere at starte en samtale på den måde.
Måske er du lidt bekymret for, om de bliver kede af det eller vrede. Måske er du bange for, de ikke forstår det – eller forstår hvor alvorligt, det faktisk er. De fleste forældre vil gøre alt for, at deres børn har det godt. Hvis de bliver vrede eller kede af det, er det oftest, fordi de elsker deres børn og bliver bekymrede og måske lidt forskrækkede. Men når de først har fået lidt tid til at synke det hele, vil de garanteret gøre, hvad de kan, for at hjælpe. I dit tilfælde vil det måske være en god idé, hvis I får talt om, hvordan du får en større vennekreds. For mon ikke du også savner nogle jævnaldrende at dele dine tanker med?
Nu er det jo sommerferie, derfor har du måske allerede planer. Men hvis ikke, kunne I jo undersøge, om der er nogle aktiviteter i din kommune for unge på din alder. Dine forældre kan også hjælpe dig med at få talt med din lærer efter sommerferien. Så de kan hjælpe dig med at komme mere ind i klassens fællesskab og på den måde få flere venner.
Hvis du har brug for at sige det hele højt, før du snakker med dine forældre, er du hjerteligt velkommen til at ringe herind på 116 111. Vi vil meget gerne lytte og tale med dig. Det er nemlig slet ikke ynkeligt eller svagt, at have det, som du beskriver. Det er tværtimod et tegn på styrke, at du reagerer på de følelser og tanker du har. Jeg tror på, at du også kan tage næste skridt og få talt med dine forældre.
De kærligste hilsner og tanker
BørneTelefonen
