Hjælp

Kære pige på 11 år,

Tak for dit brev. Det er flot, at du har haft overskud til at skrive. Jeg kan godt læse, at du er trist hver dag, som du skriver, og det kan jeg godt forstå.

Når man har det som dig, er det vigtigt at få hjælp. Det er alt for svært og ensomt at gå med selv. Det er flot, at du mærker, hvordan du har det, og flot du gør noget for at få det bedre ved at skrive til os. Det er en styrke, som du kan bruge til at få det bedre.

Du skriver, at dine forældres hjælp ikke hjælper dig. Ved dine forældre mon, hvor skidt du har det? Det er vigtigt, at de ved, at du har brug for deres hjælp, for at de kan hjælpe dig. Måske tror de, du har det godt og ved ikke, at du har brug for deres opmærksomhed..?

Du har som alle andre børn brug for opmærksomhed, støtte og anerkendelse. Du skriver, at din lillesøster har sukkersyge, men det betyder ikke, at du ikke skal have den støtte og opmærksomhed, som du har brug for.

Hvis ikke du føler, du kan snakke med dine forældre, er der måske en anden person, du kan betro dig til? En anden fra din familie, en lærer på skolen, sundhedsplejersken måske? Det kan også være den psykolog, du har været hos tidligere med dit ADHD - han /hun kender dig jo i forvejen. Du kunne tage det her brev med, og I kunne snakke ud fra det, så du fik den støtte, som du har brug for lige nu.

Hvis det hele er for uoverskueligt lige nu, kan du også starte med at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke, de er vant til at snakke med børn, som har det som dig.

Kærlig hilsen BørneBrevkassen