Kære dig Tak for dit brev, som jeg meget gerne vil forsøge at besvare.
Allerførst så vil jeg sige til dig, at jeg er ked af, at du har skrevet hertil uden at få svar. Vi kan desværre ikke nå at svare alle de børn og unge, der skriver, og det er virkelig uheldigt, at du har oplevet det 5 gange.
Når jeg læser dit brev, så kan jeg godt se, at du har det rigtig svært. Du skriver ikke noget om, hvorvidt du taler med nogen om dine problemer, og jeg tænker på, om der mon er en voksen i din familie, som du har tillid til og som du kan tale med? Du skriver, at du og dine forældre skændes meget, hvad mon I skændes om? Mon du stille og roligt kunne tale med en af dine forældre på et tidspunkt, hvor der er ro?
Selvom det virker som om de er sure og irriterede, så kunne det da godt tænkes, at de gerne ville høre om dine tanker og bekymringer? Måske kunne du tale med dem om dine tanker om døden? Dine forældre har jo også oplevet de samme dødsfald, som du har, men de ved måske slet ikke, at det har påvirket dig så meget, da din farfar og dine dyr døde?
Måske har du en farmor eller en mormor, som du vil kunne tale med om dit liv? Måske kunne en af dem hjælpe dig med at tale med dine forældre? Jeg tænker, det vil være godt for dig og din familie, hvis I kunne få noget positivt sammen, tror du det ville kunne lade sig gøre?
Du skriver, at du også har det svært i skolen, har du mon talt med nogen i skolen om det? Hvis ikke du har det, så tror jeg, det vil være en rigtig god ide. Måske så kunne du vise dit brev og mit svar til din lærer? Det kan nogle gange være nemmere at tale om de svære ting, når man har det på skrift. Kunne du mon det?
Du kan også opsøge sundhedsplejersken på din skole, hvis du er mere tryg ved det. Hun kan måske tale med dig og hjælpe dig med at komme videre? Det kan være rigtig svært at stoppe med at skære i sig selv, når man først er begyndt. Det bliver hurtigt en vane, en slags afhængighed. Ofte er første skridt til at få hjælp, hvis du fortæller om det til en voksen, som du føler dig tryg ved. Det kunne, som jeg skrev tidligere, være en af dine bedsteforældre, en lærer eller en helt tredje. Hvis der er voksne tæt på dig, som ved, at du har det svært, har de også bedre mulighed for at hjælpe og støtte dig.
Hvis du ikke rigtig føler, at du har en voksen omkring dig, du kan til at betro dig til, så må du også meget gerne ringe til os på BørneTelefonen på 116 111 og tale om de svære tanker og følelser. Det er gratis, og du kan være anonym.
Håber du må komme videre i dit liv, kærlige tanker BørneBrevkassen
