Har lyst til at forsvinde – HJÆLP

Kære du,
Tak for dit brev. Selvom man er 20 år, er man altid velkommen til at skrive herind, så det var bare rigtig godt at du gjorde det!
Det lyder til, at din kamp mod spiseforstyrrelsen har været en sej kamp – og stadig kan være det nogle dage.. Og som du selv beskriver, kan det føles som om, den kommer snigende og langsomt bygger sig op til noget, der fylder alt i ens liv; men det kan være svært at se, når man står midt i det.

Nogle gange kan man tænke at lige så lang tid det tager at bygge noget op, lige så lang tid tager det at pille det fra hinanden igen.. Med den tankegang kan man måske forestille sig, at det kan tage lang tid at finde tilbage til en god balance igen både i forhold til din fysiske, men også psykiske form, når din krop har været syg i så lang en periode. Det kan måske forklare, at du synes, det kan være svært at se en ende på det..
Det er godt at høre, at du nu er i behandling for din spiseforstyrrelse. Du skriver ikke hvilken type behandling, men jeg forestiller mig, at det er en kombination af vejledning omkring ernæring og kroppens behov og samtidig samtaler med en psykolog, er det rigtig forstået? Der er nogle gange, hvor behandlingen primært går på den fysiske del, altså at støtte personen til at få den rigtige mængde mad og samtidig den mad, som er vigtig ernæringsmæssigt. Men hvis man ikke bliver tilbudt en form for samtaleterapi samtidig, kan det risikere at føles som en symptombehandling og det er ikke altid hensigtsmæssigt.
 
Jeg tænker i hvert fald, at det lyder til, at du kunne have glæde af at tale med en psykolog, hvor du med tiden vil føle tillid til at åbne dig og få befriet din krop og hoved for nogle af de tanker, du går med. Tænker du også det? Så hvis du ikke modtager samtaleterapi nu, kunne det måske være en mulighed for dig at bede om det der, hvor du allerede modtager behandling?
Jeg ved fra andre, som har stået i lignende situationer, at det kan være en form for selvhjælp at skrive dagbog. Det kan både være i form af breve til sig selv eller skrive de dage, man har lyst. Der findes ikke én rigtig form, men den der passer til dig. Det kan måske være en start at gå så langt tilbage, som du kan huske og beskrive dig selv, som du husker det og med tiden, får du måske skrevet din egen historie.

Den historie kan være med til at vise dig, hvordan du har udviklet dig og stadig gør og forhåbentlig bliver stærkere til at modstå spiseforstyrrelsen. Det kan være en stor styrke at blive bevidst om sine egne ressourcer og vilje – det er det, som bærer os igennem svære tider. Måske ville det også være en måde for dig, at nærme dig dine gamle livsværdier og livslyst? Tror du, det kunne være noget for dig?
Du beskriver, hvordan du måtte vinke farvel til de 4 års uddannelse – det er jo så ærgerligt! Hvis det stadig er en uddannelse, som du på sigt er interesseret i, tror du så, at det kunne være en mulighed, at kontakte studievejlederen på uddannelsen og fortælle dem, hvorfor du blev sygemeldt og høre hvad din muligheder er for at vende tilbage til studiet – når du altså er helt klar til det. Med mindre det slet ikke er noget du har lyst til at studere mere..
 
Jeg kan godt forstå, at du synes, det virker lidt uoverskueligt at skulle starte helt forfra med så mange store ting – og det kunne måske være en måde at komme lidt nemmere fra start?
Til sidst får jeg lyst til at sige, at det for nogle mennesker kan være nærmest som at blive født på ny, når man har været igennem et langt sygdomsforløb og skal til at finde frem til, hvem man er uden den sygdom som følgesvend.. Der kan være mange små og store udfordringer på vejen, men måske får du reflekteret og tænkt mere over, hvad der er vigtigt for dig og hvad der giver dig livsglæde og god energi – i modsætning til mennesker, som går lidt mere overfladisk gennem livet og ikke bliver nødt til at stoppe op og tænke over deres liv.
 
Måske, når du har en god dag, kan du forsøge at se det som en chance til at få stillet skarpt på alt det gode, der skal være i dit liv og samtidig sortere det fra, som dræner dig og suger den gode energi ud af dig.. kan du følge mig i det?
Jeg håber, at du snart kan mærke din behandling have en god effekt på dig og dit humør.
De bedste hilsner fra BørneBrevkassen