Kære du,
Tak for dit brev! Øv, det lyder som om det kan være rigtig svært at være dig. Det er aldrig rart at have det sådan og jeg kan godt forstå, at du kan synes, det hele virker lidt svært. Måske er det også lidt svært lige at overskue, hvordan det skal vende.. Er det lidt sådan du har det?
Det er rigtig godt, at se at du har overskud og lyst til at skrive herind. Selvom du fortæller, at du har selvmordstanker hver dag, så tænker jeg, at i det du har lyst til at skrive til os, måske også viser at du har en lyst til at tingene skal ændre sig og du ikke har lyst til at gøre alvor af selvmordstankerne.. Tænker du også det?
Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at der er flere forskellige ting i det du siger, men at det samtidig har noget med hinanden at gøre – at du gerne vil føle dig elsket og værdsat.. Er det rigtigt at sige sådan? Det tror jeg, vi alle sammen har lyst og behov for.. Vi er jo faktisk oprindeligt et flokdyr, som godt kan lide at være en del af et større fællesskab og have en plads i gruppen.. Og sådan har de fleste mennesker det stadigvæk – om det så er at være en del af sin familie, veninderne, klassen eller for eksempel arbejdspladsen, så har vi næsten alle et behov for at være en del af noget større. Og hvis vi så i en periode ikke føler vi er det, kan det påvirke vores humør en hel del..
Det er ærgerligt at høre, at du føler dig mobbet de sidste tre år. Det er rigtig lang tid ud af din samlede skolegang indtil nu. Er der mon slet ikke nogen lærere der har set, hvad der sker i jeres klasse? Jeg tænker lidt, om du mon har forsøgt at tale med en af lærerne om det, når de nu ikke selv har taget fat i det? Eller om din mor, selvom du synes hun er streng, måske kunne hjælpe dig med at tale med skolen om hvordan du oplever det..?
Det er aldrig i orden når der foregår mobning! Men at føle sig mobbet i tre år og blive kaldt de ting, du skriver er total uacceptabelt. Sådan er der ikke nogen som skal behandles. Og det er nu en gang skolens voksne, som har ansvaret for elevernes trivsel.
Vi har alle et ansvar for os selv, men det er de voksnes ansvar at gribe ind og få brudt nogle mønstre i klasserne, hvis det går ud over nogle af eleverne. Og det lyder ikke til at de voksne på din skole har levet op til deres ansvar? Måske er der en lærer, du har særlig tiltro til eller som du taler godt med? Tror du at du kunne snakke med en af lærerne om det eller kunne det være en idé at bede din mor om hjælp til at tale med skolen?
Hvis du er lidt i tvivl om hvordan du kan gribe det an, er du velkommen til at ringe til BørneTelefonen 116 111 og tale med en af rådgiverne. De har måske en god idé til dig eller I sammen kan finde på noget godt?
Du fortæller om din nabo, som er meget syg. Det er jeg ked af at høre. Ved du, hvad han fejler? Er der mon nogen som fortæller dig lidt om, hvordan han har det på hospitalet? Måske kunne det hjælpe dig lidt, hvis du fik lov at følge lidt med i hvordan han har det.? Måske ville det også hjælpe dig at skrive et god bedring-brev eller lave en særlig tegning og sende til ham? Nogen gange kan vi få det lidt bedre af at føle vi gør noget..
Du skriver lidt om din familie og at din bedste veninde lige er flyttet.. Det lyder til, at du føler dig lidt alene lige nu.. Er det rigtig forstået? Jeg kender ikke din mor, men der er mange børn som i perioder synes at deres forældre er sure hele tiden, rigtig strenge, ligeglade.. ja, alle mulige forskellige oplevelser, men som til fælles har at barnet er frustreret over dets forældre af den ene eller anden årsag. Husker du at din mor altid har været streng eller er det noget som har forandret sig for nylig? Måske kan det ændre sig igen?
Du fortæller, at dine halvbrødre er flyttet hjemmefra – er det nogle som kan støtte og hjælpe dig? Er de så voksne, så du måske kan besøge dem en gang imellem selv? For måske kan det hjælpe dig at tale med dem om, hvordan du og dine forældre har det, da de jo kender jer begge to..
Det kan gøre en stor forskel at blive lyttet til og hørt.. Måske gør det også jeres familieliv sværere når du skriver at din far drikker. Det kan være meget forskelligt hvor meget og hvor lidt det påvirker de andre i familien, men i nogle familier kan det medføre en del problemer og skænderier.. Hvordan er det mon hjemme hos dig? Hvordan bliver din far når han drikker?
Det er lidt svært at kommentere på lige det, når jeg ikke kender mere til din far, men det er vigtigt at du ved, at der er hjælp at få, hvis du for eksempel er utryg eller bange for din far, når han drikker. Der behøver ikke være sket noget for at man beder om hjælp. Som barn skal man føle sig tryg og rolig i sit eget hjem og familie. Hvis du har lyst til at tale med nogen om, hvordan det er, når din far drikker, er det også en mulighed med BørneTelefonen eller også hvis der er en af dinelærere som du taler godt med?
Det er vigtigt, at du ikke føler, du skal gå rundt med de tanker og bekymringer alene! Men samtidig forstår jeg lidt på dig, at det kan være svært at finde den rigtige at tale med om det – er det rigtig forstået? Derfor tænker jeg, at det kan være rigtig godt at tale med BørneTelefonen så rådgiveren kan hjælpe dig til at finde frem til den person, som forhåbentlig kan hjælpe dig. Ellers tænker jeg at det måske kunne være enten en af dine halvbrødre eller din mor.. Tror du noget af det ville være en idé for dig?
Hvis du mere har lyst til at skrive igen er du også rigtig velkommen til det!
De allerbedste hilsner fra
BørneBrevkassen
