Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

HAN HAR SELVMORDSTANKER

Heyy jeg er pige 13 og går i 7.
Jeg kan godt lig den her dreng (lad os kalder ham M) han er rigtig sød og vi har været sammen et par gange hos mig hvor vi har snarkket og holdt i hånden.
Men han fortalte mig så at han har det rigtig svært for de der er de her rygter og ham fx at han har været i seng med en klam pige der er rart luder agtig og solgt stoffer.
hans forældre er skilt og at hans mor ikke har mange penge og at hans far er et røvhol plus at han ikke er god i skolen og at folk fortæller løjne om ham.
Så jeg kan faktisk godt forstå at han har solgt stoffer EN gang for at få nemme peng. og været sammen med pigen i 5minutter vilket han fortryder rigtig meget. Men folk har pyntet voldsomt meget på historien.

En af pigerne i min klasse som jeg har fortalt at jeg godt kan lide ham siger også at jeg ikke skal være sammen med ham og at der er ingen der kan lide ham.
Jeg har et rigtig godt forhold til min bror som er 16 og han siger at hvis jeg kan lide ham så fuck hvad de andre siger. Men jeg kan rigtig godt lide ham og jeg tror også han kan lide mig.

Han sage så at han har selvmords tanker( vilket er forståeligt ) og også at han skære i sig selv. Hvidte ikkr hvad det hed på dansk det heder *Cutting på engelsk.
men jeg vil ikke have han dreber sig selv og jeg ved sku da ikke hvad fanden jeg skal gøre jeg har selv tenkt på at skade mig selv men har aldrig gjort det og har aldrig haft lyst til at begå selv mord. Men han har vist mig hvor han har skåret og at hans forældre slet ikke har set någet. men jeg ved ikke og jeg burde sige der til hans forældre eller til mine forældre eller hvad jeg skal sige til ham. Men jeg håber i kan hjælpe

L

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Tak fordi du deler din historie og dine tanker med BørneTelefonen. Det er helt forståeligt, at du ikke ved, om du burde sige det til M’s forældre eller til dine forældre. Jeg kan også sagtens følge dig i, at du ikke ved, hvad du skal sige til ham.

Det er meget normalt, at man ikke ved, hvad man skal sige eller gøre, når nogen fortæller, at de har selvmordstanker og cutter. Derfor er det også super godt, at du skriver til vores brevkasse. Jeg vil rigtig gerne prøve, om jeg kan hjælpe dig lidt på vej.

Du skriver, at du rigtig godt kan lide den her søde dreng, M. Det lyder virkelig skønt. Du skriver også, at du tror, at han også kan lide dig, og at I har været sammen et par gange, hvor I har holdt i hånden og snakket. Det er jo fantastisk, når en, som man godt kan lide, også rigtig godt kan lide en tilbage.

Det er virkelig imponerende, at du er så forstående over for, at han har solgt stoffer og været i seng med den her pige. Og det er faktisk ret flot, at du har forståelse for, at man godt kan skade sig selv og have selvmordstanker, når man har det svært.

Det er vigtigt at huske, at selvom, at M måske har det svært, så kan han godt være en rigtig sød og dejlig dreng. Jeg tænker også, at din bror har en god pointe, når han siger, at det er lige meget, hvad de andre tænker. Nogle gange skal man bare følge sit hjerte og sine følelser.

Det giver dog god mening, at du tænker over, at M skærer i sig selv og har selvmordstanker. Jeg forstår godt, at du ikke vil have, at han dræber sig selv. Det er helt normalt at føle sådan i din situation. Og det er det helt rigtige, du har gjort, når du har talt med din bror og pigen fra klassen. Det er super modigt. Men har du mon også fortalt dem, at M skærer i sig selv og har selvmordstanker? Eller har du kun fortalt, at du godt kan lide ham?

Jeg ved, at det nogle gange kan være en god idé at tale med andre om det. Og når du har et rigtig godt forhold til din bror, så kunne det være, at han måske var god at snakke med det om. Du virker som en modig pige, der ikke er bange for at tale om tingene. Det er ret sejt. Og det er endnu mere sejt, at du aldrig har gjort skade på dig selv, selvom du har tænkt på det.

Jeg kan godt følge dig i, at du tænker, om du skal sige det til drengens forældre eller dine egne forældre. Det er nogle rigtige gode overvejelser, for det er på ingen måde dit ansvar, at M har det svært. Men hvis du gerne vil hjælpe ham, så vil jeg råde dig til, at du taler med dine egne forældre om det.

Det vil være godt, hvis du tør at fortælle dine forældre, hvad du har skrevet i brevet. Det er vigtigt, at du ikke står alene med det her, for jeg kan fornemme, at det fylder meget hos dig.

Jeg tror ikke, at jeg ville vælge at fortælle det til drengens forældre, hvis jeg var dig. Måske ville M ikke synes, at det var fair, at du siger det til hans forældre uden, at han ved det? Det ville være synd, hvis I skulle blive uvenner over det.

Men i stedet kunne en mulighed for dig være at snakke med M om det. Så kunne du for eksempel sige til ham, at du tænker, at han burde sige det til sin mor eller far. Det kan også være, at du kan give ham den samme idé, som du selv har fået – at skrive eller ringe til BørneTelefonen. Vi vil rigtig gerne hjælpe både dig og ham. Han kan se, hvordan han kan kontakte os her: Få hjælp

Jeg synes i hvert fald ikke, at du skal gå med de tanker helt alene. Det er alt for meget at bære på selv. Jeg håber derfor, at du vil overveje at sige det til dine forældre og måske også til din bror. Jeg ved, at det ikke er let at være dig lige nu, men når jeg læser dit brev, fornemmer jeg, at du har masser mod og vilje. Og det kan man nå rigtig langt med.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat