HAN HAR SELVMORDSTANKER

Kære pige på 13 år

Tak fordi du deler din historie og dine tanker med BørneTelefonen. Det er helt forståeligt, at du ikke ved, om du burde sige det til M’s forældre eller til dine forældre. Jeg kan også sagtens følge dig i, at du ikke ved, hvad du skal sige til ham.

Det er meget normalt, at man ikke ved, hvad man skal sige eller gøre, når nogen fortæller, at de har selvmordstanker og cutter. Derfor er det også super godt, at du skriver til vores brevkasse. Jeg vil rigtig gerne prøve, om jeg kan hjælpe dig lidt på vej.

Du skriver, at du rigtig godt kan lide den her søde dreng, M. Det lyder virkelig skønt. Du skriver også, at du tror, at han også kan lide dig, og at I har været sammen et par gange, hvor I har holdt i hånden og snakket. Det er jo fantastisk, når en, som man godt kan lide, også rigtig godt kan lide en tilbage.

Det er virkelig imponerende, at du er så forstående over for, at han har solgt stoffer og været i seng med den her pige. Og det er faktisk ret flot, at du har forståelse for, at man godt kan skade sig selv og have selvmordstanker, når man har det svært.

Det er vigtigt at huske, at selvom, at M måske har det svært, så kan han godt være en rigtig sød og dejlig dreng. Jeg tænker også, at din bror har en god pointe, når han siger, at det er lige meget, hvad de andre tænker. Nogle gange skal man bare følge sit hjerte og sine følelser.

Det giver dog god mening, at du tænker over, at M skærer i sig selv og har selvmordstanker. Jeg forstår godt, at du ikke vil have, at han dræber sig selv. Det er helt normalt at føle sådan i din situation. Og det er det helt rigtige, du har gjort, når du har talt med din bror og pigen fra klassen. Det er super modigt. Men har du mon også fortalt dem, at M skærer i sig selv og har selvmordstanker? Eller har du kun fortalt, at du godt kan lide ham?

Jeg ved, at det nogle gange kan være en god idé at tale med andre om det. Og når du har et rigtig godt forhold til din bror, så kunne det være, at han måske var god at snakke med det om. Du virker som en modig pige, der ikke er bange for at tale om tingene. Det er ret sejt. Og det er endnu mere sejt, at du aldrig har gjort skade på dig selv, selvom du har tænkt på det.

Jeg kan godt følge dig i, at du tænker, om du skal sige det til drengens forældre eller dine egne forældre. Det er nogle rigtige gode overvejelser, for det er på ingen måde dit ansvar, at M har det svært. Men hvis du gerne vil hjælpe ham, så vil jeg råde dig til, at du taler med dine egne forældre om det.

Det vil være godt, hvis du tør at fortælle dine forældre, hvad du har skrevet i brevet. Det er vigtigt, at du ikke står alene med det her, for jeg kan fornemme, at det fylder meget hos dig.

Jeg tror ikke, at jeg ville vælge at fortælle det til drengens forældre, hvis jeg var dig. Måske ville M ikke synes, at det var fair, at du siger det til hans forældre uden, at han ved det? Det ville være synd, hvis I skulle blive uvenner over det.

Men i stedet kunne en mulighed for dig være at snakke med M om det. Så kunne du for eksempel sige til ham, at du tænker, at han burde sige det til sin mor eller far. Det kan også være, at du kan give ham den samme idé, som du selv har fået – at skrive eller ringe til BørneTelefonen. Vi vil rigtig gerne hjælpe både dig og ham. Han kan se, hvordan han kan kontakte os her: Få hjælp

Jeg synes i hvert fald ikke, at du skal gå med de tanker helt alene. Det er alt for meget at bære på selv. Jeg håber derfor, at du vil overveje at sige det til dine forældre og måske også til din bror. Jeg ved, at det ikke er let at være dig lige nu, men når jeg læser dit brev, fornemmer jeg, at du har masser mod og vilje. Og det kan man nå rigtig langt med.

Kærlig hilsen BørneTelefonen