Kære pige Hvor er jeg glad for, at du har skrevet et brev til os, for jeg kan læse, at der er mange svære ting der fylder i dit liv og at du har tanker som ingen børn bør tumle med selv. Jeg kan læse i dit brev, at det der fylder i dine tanker er din familie. Har jeg ret i det? Familie betyder meget for os alle og derfor er det helt naturligt, at være ked af det, når man ikke føler, at den er som man ønsker sig. Jeg bliver lidt i tvivl om du har talt med dine forældre om, at du savner at være sammen med dem samtidig?
Det er rigtig vigtigt at huske på, at hvis dine forældre ikke ved, at du ønsker dig mere tid sammen med dem samtidig, så er det svært for dem at ændre på tingene. Sommetider tænker de voksne ikke over, hvordan det er at være barnet.
Jeg bliver nysgerrig på, hvordan din storebror mon har det med dine forældre og jeres familieliv? Det kan være supersvært, at skulle sige og gøre opmærksom på ting, der er svære, så måske I kunne være sammen om at tale med jeres forældre, så I kan støtte hinanden? Det kan også være at I to søskende, kan snakke om det først og aftale at snakke med jeres forældre en dag hvor der er ro og tid til det. Vil det være muligt for jer?
Det kan være en idé også at fortælle, hvad du håber og ønsker, at I kan lave sammen. Måske en liste med forslag til at spille spil sammen, snakke om hvordan det går, snakke om farfar, lave mad, bage brød og kager, gå en tur, se en film sammen eller hvad der nu er hyggeligt i din famile. Det kan være at i kan lave aftaler om, hvornår det kan være - måske en, to eller flere gange om ugen? At du ikke vil se din farmor, når hun ikke accepterer din bror, er meget stærkt af dig og viser stor styrke, som du skal være stolt af, at du har. Det er ikke alle piger på 12 år, som står så stærkt ved sine værdier. Det viser også, hvor meget din storebror betyder for dig. Ved din bror godt, hvor meget han betyder for dig? Det kan jo være, at hvis du gør det klart for ham, at du har brug for ham, fordi han betyder så meget for dig, så kan han måske vente lidt tid med at tage til Kina eller I kan lave aftaler om at skype sammen, mens han er i Kina.
Denne styrke som du viser her i brevet, er måske også den styrke, din veninde ser og prøver at ’tale til’, når hun taler dig fra tankerne om, at være i himmelen hos din farfar. Når man har haft en person i sit liv, som man føler sig 100% tryg ved og stoler på,måske den eneste, så er det ekstra svært at miste ham. Og det er en sorg, som kan tage tid og man skal give sig selv lov til at sørge, savne og være ked af det. Men man behøver ikke at være ked af det hele tiden. Det er helt almindeligt, at man også er glad og i godt humør og nogle dage, timer er man lidt mere ked af det. Det er helt ok.
Nogle gange kan det også være en god ting, at tænke på, hvad dem man har mistet ville ønske, at man gjorde. Hvad tror du, at din farfar ville have givet dig af råd, hvis du kunne have sendt ham dette gode og meget ærlige brev? Jeg ved, at man jo kun kan gætte på det, man det kan måske alligevel være med til at huske og mindes ham på en måde, hvor han stadig lidt kan være din støtte. Det kan også være en idé at lave en mindekasse eller en mindebog med billeder, hvor du skrive breve til ham og skrive ting i, som du kan huske om ham. Mon din far og mor kan hjælpe dig med at finde billeder og ting, eller fortælle historier om farfar, som kan komme i bogen eller mindekassen?
Det lyder også til, at du er tryg ved din veninde og stoler på hende. Det er rigtig godt, at du har hende til at støtte dig og passe på dig, når du synes det bliver for svært omkring dig. Mon din veninde kan hjælpe dig med at tale med en lærer i skolen, om de ting de andre elever siger til dig? Eller kan dine forældre mødes eller ringe og snakke med din lærer om, hvad de andre i klassen siger til dig og hvad det gør ved dig.
Det er slet ikke ok, at du skal have det dårligt i din klasse. Det er lærerene, der skal hjælpe eleverne med at tale pænt til og og hinanden. For at lærerne kan hjælpe, er de nødt til at vide, hvad der foregår mellem jer i klassen. Det er ikke altid, at lærerne ved det eller kan se det - desværre. Så jeg håber, at du vil tage skridtet videre og bruge din styrke og sige det til din storebror, dine forældre, din lærer eller din veninde. Måske er der en anden, du synes vil være god at snakke med? Jeg håber rigtig meget, at du kan finde styrken til at tale med dine forældre om dine tanker, eller måske få dem til at læse dette gode brev. Så de måske kan huske at være sammen i familien og især hjælpe dig til at ville livet igen. Det kan også være, at det skal være nogle helt andre, der kan hjælpe dig med at få det hele på plads i dit liv, men det kan dine forældre være med til, så de kan støtte dig samtidig. Hvordan mon detl yder det for dig? Jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke, pas på dig selv! Kærlig hilsen BørneTelefonen
