Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Giver snart op

Kære børnetelefonen,

Jeg er udadtil en normalt fungerende teenager.
 
Ser i, i hverdagen ligner jeg på ingen måde typen som skulle gå med problemer. En ting jeg altid får af vide er at jeg er den mest smilende glade pige.

Men problemet er bare hver aften når jeg kommer hjem, bliver jeg utrolig trist.

Det hele startede da jeg var lille, da min min ældste søster kom i ud i en masse kriminalitet, hvilket resulterede i vi fik trusler hjemme hos mig, og politiet var ofte på besøg.

Jeg husker min søster kommer hjem, gennemtæsket.

Truslerne kunne feks være en stor gut som kom og truede med klippe fingre af mine søskende osv.

Stor set alt jeg husker fra jeg var lille er skænderier, ting der bliver kastet rundt osv.

Jeg hader højtider, fordi det altid er der kommer problemer og jeg ender med at skulle gå hjemmefra med min lille niece på 5 år, for ikke at hun skal se min familie bogstavilgt talt slås og råbe.

Siden jeg var lille har det været sådan, men havde altid min søster som passede på mig og ligesom havde den rolle for mig som jeg har for min niece. Hun var den som tog mig væk fra alt kaosset.

Jeg var altid meget genert som lille, jeg ville ikke på ture, fødselsdag, sleepover osv siden børnehaven.

Jeg var altid sammen med min søster, men hun kom i en bilulykke i 2008, hvor hun var døden nær. Hun overlevede, men har ingen hukommelse fra før. Vi har derfor ikke rigtigt et forhold længere.

Jeg er efterfølgene prøvet at blive forfulgt da jeg var 13 år, jeg slap dog væk.

Idag er tingene nogenlunde faldet til, da alle mine søskende er flyttet hjemmefra.

Mine forældre lades som om ingenting er sket da de sidste par år, det gør stor set alle.
 
Jeg har altid været stille som lille, så sagde aldrig noget til de forskellige ting. Jeg gik for det meste væk eller ind på mit værelse.

Idag er der stadig skænderier, men kun på højtiderne da det er der vi alle er samlet.

Det skræmmer mig ikke lige så meget idag, men jeg vælger bare for det meste at ikke være så meget hjemme.

Jeg får altid af vide jeg finder mig i for mange ting fra folk, men jeg kan bare ikke lide at diskutere og skændes. Men jeg hader at alle træder på mig! folk er helt ligeglade med hvordan jeg har det. Mine venner, veninder familie osv. Ikke en gang har mine forældre spurgt hvordan jeg har det med min søster som ikke kan huske noget, eller alt der er sket i fortiden.

Mine forældre bliver altid hurtigt sure, derfor vælger jeg ikke at være hjemme. Jeg er idag altid hjemme hos venner og veninder. Men har ikke nogle at snakke med tingene om.

Jeg er træt af alt.

Der er altid drama omkring mig, det altid mig som skal hjælpe folk.

Jeg er begyndt at skære i mig selv, spise mindre fordi jeg vil tabe mig.

Ved godt det ikke hjælper på noget, men ved bare ikke hvordan jeg skal komme ud med de her ting. Ingen ved at jeg gør det her, da jeg skjuler det ret godt.

Udover det er der sket så mange andre ting jeg ikke engang kan orke at skrive..

Føler mig svigtet af alt og alle.

Hver aften sidder jeg overvejer hvordan jeg kan ende det her… Jeg vil gerne ende mit liv, men vil ikke begå selvmord.

Jeg vil ikke fortælle mine forældre om mine problemer, da de har haft nok at se til.

Mine veninder kan jeg heller ikke, de går altid og taler grimt om folk som f.eks. selvskader da de mener det er opmærksomhedskrævende. Det er overhovedet ikke derfor jeg har gjort det, der ikke engang nogle som ved det.

Jeg ved ik hvor lang tid længeren jeg kan det her..
 
Forleden var der en mand som hev fat i mig i det område jeg boede om aftenen osv.

Jeg reagerede rigtigt underligt, gik i baglås og ved ikke hvad der skete andet end jeg gik panik og råbte om hjælp. Jeg græd, rystede osv. Jeg gik helt i baglås.
 
har brug for hjælp, men tør ikke søge hjælp hos nogen da jeg ikke vil have folk skal vide det.

Kan ikke overskue drama eller problemer, men kan heller ikke holde det her ud længere.

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 16 år,

Mange tak for dit vigtige og velformulerede brev. Og tak for tilliden.

Det er tydeligt, at du er en virkelig stærk og klog pige, og at du har haft og stadig har nogle rigtig svære og vanskelige forhold hjemme. De voksne der har ansvaret for at beskytte dig og give dig omsorg, har ikke levet op til deres ansvar.

Samtidig har du haft nogle voldsomme oplevelser, med at blive forfulgt og senest at blive overfaldet.

Det er som du selv skriver, alt sammen ting som du både har brug for og ret til at få hjælp til, fra omsorgsfulde voksne.

Jeg kan godt forstå du syntes det er næsten uoverskueligt svært, at skulle bede om hjælp. Alle børn og unge, der har oplevet ting som dem du har oplevet (og dem er der desværre mange flere af, end du måske lige går og tror), kender til netop den følelse: At vide at man har brug for hjælp udefra – Og samtidig ikke turde bede om den.

For hvad vil andre tænke og gøre, hvis du fortæller dem det hele som det er? Vil de forstå? Vil de kunne hjælpe? Hvad hvis det gør det hele værre? Eller hvis hjælpen alligevel ikke hjælper?

Det er naturlige – og kloge – tanker. For der er svært at bede om hjælp når man står med så mange forskellige problemstillinger som du gør lige nu.

Men heldigvis er der hjælp at få. God hjælp. Og vi kan hjælpe dig med, at finde frem til den hjælp du helst vil have.

Det sværeste ved at bede om hjælp, er ofte at tage det første skridt . Men du HAR allerede taget første skridt, ved at skrive til os! Endda et meget velformuleret og nuanceret brev.

Jeg tror at mange der læser det du har skrevet det, vil kunne genkende dine tanker og reaktioner fra sig selv, hvis de også har oplevet svære ting lige fra de var små.

Den måde du har reageret, er tegn på at du er en stærk, sund og klog pige, der har forstået at overleve og passe på dig selv så godt du kunne. Både som lille barn (med at være stille og genert), og frem til i dag (hvor du beskytter din lille niece og på overfladen er en glad og velfungerende pige).

Det er virkelig en stor styrke du har vist. Selvom du lige nu føler, at du næsten ikke kan klare mere. Du har en indre styrke, en fighter og overlever som gør, at du nok skal komme igennem det her, og få fat i den hjælp du har brug for.

Du ser så klart og tydeligt, sammenhægen i dit liv. Og du mærker også hvor svært det er, at du lige nu ikke er trænet i at få folk til at respektere dine grænser. Men det skal du nok blive! For du kan mærke at det ikke er ok, og du har en indre stemme der råber: Det er ikke ok!

Det kommer til at tage tid – men jeg lover dig: Det skal nok komme lidt efter lidt. Bare hav tålmodighed med dig selv.

Jeg tænker du midt i det hele også bærer på en stor sorg? En sorg du endnu ikke har haft mulighed for at dele med nogen der forstod? For du har lidt ”mistet” din søster som hun var, fordi hun forandrede sig efter ulykken.

Det er et stort tab. Både fordi hun var din beskytter, men også fordi det er en stor sorg, at miste mennesker man elsker og holder af. Uanset om det er fordi de forandre sig, rejser bort eller man på anden måde mister dem.

Mit bedste råd til dig lige nu er: Kontakt os enten på telefonen, chat eller SMS. For det er meget nemmere, når man kan tale direkte sammen.

Vi kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du tænker er den bedste hjælp for dig – og med at finde frem til den. F.eks. kan vi fortælle dig mere om organisationen

www.bornungesorg.dk

, som har tilbud til børn og unge der på en eller anden måde har mistet nogen de holdt af. Og om mange flere måder at få hjælp til det der sker lige nu og her – og til at få bearbejdet det man allerede har oplevet.

Jeg ved fra andre unge, at selvskade eller fokus på kost kan være en måde at tackle svære tanker/følelser, en måde at håndtere livet. Det vil måske hjælpe dig, at vide, at der er en rådgivning LMS, som er landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. De giver rådgivning og støtte. De har en hjemmeside, den hedder

www.selvskade.dk

, hvor du kan læse meget mere om, hvad de kan hjælpe med.

Det afhænger lidt af hvad du selv har lyst til, hvad du selv syntes der fylder mest lige nu – Er det overfaldet? Er det forholdene der hjemme? Eller er det mere det med at få sagt fra, så folk respekterer dine grænser? Selvskaden? Tabet af forholdet til din søster som det var engang? Eller noget helt andet?

Alt det, vil vi kunne hjælpe dig med at finde hoved og hale i. Så vi sammen kan finde den hjælp, du har brug for.

Og husk: Det er dig – og dig alene – der bestemmer hvad du vil have hjælp til. Du er anonym, og det er helt uforpligtigende at tale med os. Måske har du lyst til at begynde med, bare at tale med en af os? Det kan nogle gange være helende, bare at tale med en der lytter og forstår. Du bestemmer selv tempoet.

Jeg håber derfor, at du også finder modet til at kontakte os mere direkte? Hvis du syntes det er svært, så kan du evt. oplyse dit brevs id-nummer. Du er stadig anonym, men rådgiveren kan læse dit brev og mit svar, og så kan I tale videre ud fra det.

Tak fordi du skrev et så vigtigt brev. Det var utrolig stærkt gjort. Jeg håber du kan bruge mit svar til noget, og at vi snart hører fra dig igen.

De varmeste og kærligste tanker til dig fra BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat