Kære pige på 13 år
Tak for dit brev. Hvor er det godt, at du skriver til BørneTelefonen, så vi kan hjælpe dig.
Jeg kan godt forstå, at du er bange for at gå i søvne. Når du gør det, har du ikke kontrol over hvad du gør og hvor du går hen, og det tænker jeg må gøre dig bange og utilpas.
Som du måske ved, så er det ret naturligt at gå lidt i søvne. Men hvis man gør det hver nat, går udenfor og er bange for ens egen sikkerhed, så er det helt sikkert noget, du skal have hjælp til.
Det er din læge, der kan hjælpe dig med søvngængeriet. Din læge ved en masse om, hvad man kan gøre – for der er faktisk en del, man kan blive hjulpet med, når man går i søvne.
Nummeret til din læge står på dit gule sygesikringskort. Du kan sagtens selv ringe til lægen, men det kan være rigtigt rart at have en voksen med som man er tryg ved.
Når nu du er oppe ved lægen, kunne det så give mening at nævne, du nogle gange får selvmordstanker? Din læge kan nemlig også hjælpe med dem. Det har lægen helt sikkert prøvet før, og selvmordstanker kan være næsten umulige at få væk, medmindre man får hjælp fra fx en psykolog.
Når jeg læser dit brev, og du fortæller, at du har et ret slemt liv, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, om du mon har delt dine tanker og følelser med en voksen?
Jeg spørger fordi, når man har sådan nogle tanker, så er det rigtigt vigtigt, at man taler med nogen om det.
Det er enormt hårdt at have selvmordstanker. Det skal du have hjælp til. Det kan nemlig komme til at fylde det hele, hvis man bare går med dem selv.
I Danmark har vi en lov som siger at alle børn og unge har ret til at være trygge og glade. Det skal deres forældre sørge for, og hvis de har svært ved det, så kan de få hjælp til det. Det er de voksnes ansvar at børn har det godt.
Derfor tænker jeg på, om du mon har en voksen som du føler dig tryg ved og som du kan fortælle om hvordan du har det?
Det kan være dine forældre, en god lærer, en voksen i din familie, en af dine venners forældre eller en anden som du kunne have lyst til at tale med.
Du kan også kontakte kommunen. Det kan du gøre selv eller sammen med en voksen. De personer som arbejder der, er vant til at tale med børn der har det svært, og de ved hvordan de skal hjælpe dig. På din kommunes hjemmeside står telefonnummeret. Du kan også Google din kommunes navn + “anonym rådgivning børn og unge” – så skulle der gerne komme et nummer frem.
Hvis du ringer til kommunen, så kan du f.eks. Sige: “Hej, jeg har det ikke så godt derhjemme og vil gerne tale med en voksen om det”. Så hjælper de dig.
Du kan også få det som vi kalder en bisidder her hos BørneTelefonen. Det er en voksen som kan hjælpe dig med at sætte ord på dine følelser og kan også hjælpe med at ringe til kommunen. Du kan læse lidt om det her: Har du brug for en bisidder lige nu?
Vi har hjulpet mange børn og unge, som ikke havde det godt derhjemme. Vi vil også meget gerne hjælpe dig. Ring til os på 116 111. Så kan vi sammen finde en løsning, så du kan få det bedre.
Som du kan læse, så er der flere forskellige muligheder for at få hjælp til at du får det bedre. Du skal gøre det som føles rigtigt for dig, men det vigtigste er, at du får talt med nogen om hvordan du har det.
Husk, at du altid er velkommen til at skrive eller ringe til Børnetelefonen igen.
Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen
