Kære dreng på 11 år
Jeg kan godt høre, at du har det rigtig svært. Og det skal du selvfølgelig have noget hjælp til.
Jeg håber, at din mor ikke er ligeglad med dig, eller at dine forældre ikke er stolte af dig. Nogle mennesker er virkelig bare ikke særlig gode til at rose andre. Nogle tænker slet ikke over, at man har brug for at få ros. Så det skal de faktisk have at vide.
Hvis det samtidig falder sammen med, at dine forældre selv har noget andet som fylder for dem (arbejde, økonomi, deres forhold eller andet), så kan det nemt gå ud over deres evne til at lægge mærke til dine behov. Men det er altså vigtigt, at de ser dig, snakker med dig og viser, at du er deres søn og de er glade for dig.
Jeg synes, at du skal fortælle dine forældre, hvordan du har det. Hvad du savner fra dem, så du hjælper dem lidt med, hvad du har brug for. For det er da super vigtigt, at de ved det. Ellers kan de ikke gøre noget for at ændre på noget.
Hvis du tænker tilbage på nogle gode perioder, tror du så ikke, at de vil kunne forstå dig?
Du kan også betro dig til din klasselærer eller en anden voksen på skolen eller i klubben, for både skolen og klubben har nemlig pligt til at hjælpe, når et barn har det svært enten derhjemme eller i det hele taget. Og de ved også lige, hvad man skal gøre, for de er jo vant til det.
Du kan eventuelt også tale med nogle andre i familien, som du har tillid til. Måske dine bedsteforældre.
Og du kan altid ringe til BørneTelefonen, hvis du har brug for at tale med en voksen, der kan rådgive dig i, hvad du kan gøre. Nummeret er 116 111. Det er gratis, og du er anonym. Vi kan ikke se dit nummer, når du ringer. Dine forældre kan heller ikke se det på telefonregningen.
Det er i hvert fald super vigtigt, at du får fortalt til nogen, hvordan du har det. Ellers kan det være svært at få hjælp få hjælp.
Indtil da vil jeg foreslå dig, at du laver noget, der er fysisk hårdt, når du får lyst til at cutte eller hoppe ud foran bil. Fysisk aktivitet er nemlig en god måde at få alle spændinger og al fortvivlelsen ud af kroppen. Det kan fx være at løbe alt, hvad du kan. Det kan både være ude eller opad trapper eller noget.
Det lyder måske dumt, men det kan faktisk godt hjælpe. Det kan også være at ringe til en ven eller at gå et sted hen, hvor der andre mennesker omkring dig, du fx kan snakke med. Det handler nemlig om at få hjernen til at tænke på noget andet, når man har det svært, så man ikke kommer til at begrave sig selv i alt det, der ikke er rart. Forstår du?
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
