Kære pige på 15 år
Tusind tak for dit brev. Jeg synes, at du er rigtig modig, når du skriver herind. Det kræver nemlig både mod og styrke at bede om hjælp og fortælle andre om sine svære tanker og følelser. Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig.
Når jeg læser dit brev, så er jeg slet ikke i tvivl om, at du har det rigtig svært lige nu. Så svært, at du nogle gange tænker, at du ikke gider leve mere. Det er nogle rigtig svære tanker og følelser, som du har. Og sådan nogle tanker og følelser har det med at blive større og fylde mere, hvis man går rundt med dem selv. Nu har du delt dem her, og måske er det første skridt til, at de kan fylde mindre.
Næste skridt kan måske være at snakke med én, som du er tryg ved. Èn der kender dig og som kan hjælpe dig, når du bliver trist og ked af det. Du skriver, at du har fortalt din mor, at du ikke er glad for at gå på din skole. Jeg synes, at det er så godt og sejt, at du har fortalt det til hende.
Men måske er hun stadig ikke klar over, hvor svært du egentlig har det? Måske har hun tænkt, at du kun lige er startet på den nye skole, og at det kan tage noget tid, inden du bliver for at gå der. Eller måske har hun tænkt, at det bare var den ene dag, at du ikke var så glad.
Derfor tænker jeg også, at det kan være en god ide at snakke med din mor igen. Hvad tænker du om det? Du kan måske aftale et tidspunkt med din mor, hvor I kan snakke. Måske I kan gå en tur eller snakke en aften inden I skal i seng. Det er vigtigt, at I har god tid til at snakke, og at der er ro omkring jer.
Hvis du har mod på at snakke med din mor igen, så kan det måske være en hjælp at skrive dine tanker ned i et brev. Så kan du enten give brevet til din mor når I skal snakke, eller du kan læse brevet op for hende.
Brevet kan hjælpe dig til at huske alt det, som du gerne vil sige til hende. Men det kan måske også hjælpe til, at din mor ved, at det er noget du tænker meget over og som fylder så meget, at du har brug for at skrive det ned. BørneTelefonen har en guide, som kan hjælpe dig til at skrive et brev. Du kan finde guiden HER.
Du skriver, at din mor har sagt ”men du er jo aldrig glad alligevel”. Din mor har altså også lagt mærke til, at du går og er trist. Jeg tænker derfor også, at det kunne være godt for jer at snakke om ”hvorfor”. Hvorfor er du ikke glad? Du har beskrevet det så fint her i brevet. Men måske har din mor også brug for at høre det, før at hun helt kan forstå, hvor svært du har det.
Hvis ikke du har mod på at snakke med din mor, er der så en anden du kan snakke med? En du er tryg ved? Det kan måske være en moster, søster, en voksen på din skole eller en sød nabo, som du kender godt? Det er nemlig så vigtigt, at du deler dine tanker og følelser med nogle.
Jeg tænker også på, om der er noget bestemt, som kan gøre dig glad? Jeg spørger, fordi det kan være rart at lave noget, som gør én glad, når man er ked af det. Når du ikke kan sove om aftenen, så kan du f.eks. høre noget godt musik eller læse en god bog. Det kan hjælpe til at få de svære tanker væk, så du bedre kan sove.
Det kunne også være, at du kunne starte til noget efter skole? Når jeg læser dit brev, så ved jeg ikke om du har fritidsinteresser, som du går til. Måske du kan lide at danse, spille fodbold, lave teater, svømme eller andet. Det kan også være et godt sted at møde andre.
Du skriver, at du kan føle dig alene og ensom. Måske kan det hjælpe at starte til noget efter skole. Her møder du nogle nye mennesker, som måske har samme interesse som dig. Hvad tænker du om det? Det kan være i starter med at snakke sammen der og efter noget tid, kan I måske ses udover.
Til sidst har jeg lyst til at skrive, at jeg synes du er så sej og stærk. Dit brev viser, at du tør bede om hjælp, og at du har brug for og lyst til at få det bedre. Du har lyst til at finde glæden igen.
Jeg ønsker dig alt det bedste og håber virkelig, at mit svar kan hjælpe. Du er altid velkommen til at skrive til BørneTelefonen igen eller ringe på tlf. 116111.
Varme hilsner fra BørneTelefonen
