Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Fremtiden/ selvmord

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære M

Mange tak for dit brev. Jeg kan fornemme, at dine tanker om fremtiden fylder rigtig meget for dig, og derfor er det rigtig godt, at du rækker ud efter hjælp.

Du skriver, at du ikke ønsker at være en 30 årig kvinde, som går på arbejde hver dag og er bundet af en mand og børn. Jeg kan godt forstå, at du tænker, at det er sådan livet “nok skal være”, fordi det er sådan rigtig mange vælger at leve deres liv. Men der er flere og flere som vælger at leve på en anden måde. Og det er rigtig godt, for man skal mærke efter, hvad det er, der gør én selv glad og lykkelig.

Dine venner siger, at livet er uden mening, hvis ikke man får job, mand og børn. Men jeg tror, der er mange, der har det som dig.

Det kan være svært at frigøre sig fra samfundets normer og rammer. Men der er alligevel mange, der gør det.

Nogle vælger at rejse rundt i verden i flere år. Nogen flytter ud i naturen og bliver selvforsynende. Andre har flere partnere end en. Flere vælger ikke at få børn. Nogle får en særlig hobby, som giver dem livsglæde. Og nogen fordyber sig i frivilligt arbejde. Det kan også være, at du kan finde noget inspiration fra LGBT+ miljøet? Her ses i hvert fald eksempler på, hvordan man kan leve sit liv på en anden måde, end det dine venner beskriver. Du kan læse mere her. Så længe dine egne valg, gør DIG glad.

Du skriver, at det er meget skræmmende at tænke på at være 40+ og have et lorte arbejde. Det kan jeg godt forstå. Der er heldigvis rigtig mange muligheder for, hvad man kan vælge at arbejde med. Hvad interesserer du dig for? Det kan være, at du er vild med dyr, og gerne vil arbejde som dyrlæge, eller at du elsker biler, og at det derfor kunne være fedt at blive mekaniker eller noget helt tredje. Det kan også være, at du slet ikke har nogen idé om, hvad du vil lave endnu – og det er helt okay.

Mange børn og unge har tanker og bekymringer om fremtiden, og det er helt normalt. Det kan være at du snart skal tage stilling til en masse ting – om du vil på handelsskolen, tekniskskole, gymnasiet eller måske i 10. klasse. Det kan virke meget overvældende at skulle tage sådan nogle beslutninger, fordi det får betydning for fremtiden – Det kan være du kender den følelse?

Hvis du gør, så kan du måske tale med din lærer eller en studievejleder om, hvordan du har det. De vil kunne hjælpe med, hvordan du kan tackle dine tanker om fremtidige uddannelse og arbejde.

Du skriver også, at når du tænker på fremtiden, så tænker du, at du vil kommer til at begå selvmord. Det er jeg rigtig ked af at høre. Det må ikke være sjovt at gå rundt med sådanne tanker. Og sådan skal man ikke have det – Så jeg vil anbefale dig at snakke med en voksen om, hvordan du har det. Det kan være din mor eller far. Eller måske en lærer du stoler på. Det er nemlig vigtigt at få talt med nogen, når man går med selvmordstanker, så man kan få det bedre.

Du har været rigtig modig og sej at række ud efter hjælp til BørneTelefonen, og jeg håber, at du kan bruge den styrke til at række ud efter nogle af de voksne, du har omkring dig, og som du stoler på. Hvis du har brug for at tale med en voksen, du ikke kender, så kan du ringe til BørneTelefonen på 116111.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Kærlige hilsner fra BørneTelefonen.

 

 

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat