Facaden er brudt.

Hej, jeg er en pige på 15 år.
Jeg kan virkelig ikke klare mit liv mere, det hele er bare så svært. Der er så mange ting jeg skal klare. Mine forældre skal skilles (det går hele tiden op og ned, så de kærester så ikke og så igen). Min lille søster og bror er meget kede af det og græder hele tiden.

Men for at de skal blive glade igen, har jeg ikke en gang grædt foran dem! Bare så du forstår mine problemer: – min far drikker, og han slår mig og mine søskende tit. Han har stress, og jeg har set ham græde. jeg har hør ham sige at han blev drillet på sit arbejde, at de forfordelte ham..
 
min mor hun er virkelig snoppet! Jeg kan virkelig ikke klare hende nogle gange. Hun kan også finde på at rive eller skubbe mig ned fra stolen så jeg brækker min arm.. Hun siger nogle gange når vi kommer op og skændes at jeg bare skal skride. Så løber jeg væk og overnatter et eller andet sted. Men kommer hjem dagen efter, bliver hun bare bliver sur igen.

– Min søster har altid søgt hjælp ude fra, Altså hos hendes lære, veninders mor og alle mulige andre. De hjælper hende hvis der er noget der går galt ( så hun har det okay) ellers har jeg sovet inde på hendes værelse når hun er ked af det. ( jeg ved ikke hvorfor, men jeg har altid sagt til hende at ingen må vide noget om mor og far.

Så jeg ved at hun bare finder på en anden udskyldnig, hvis hun skal havde et sted at sove.) – Min lille bror er bange for min mor og far, ovre i skolen (har han sagt til mig) at han bliver drillet, og slået. (jeg græder bare ved tanken, at han ikke har det godt) Jeg har altid taget mig meget af ham han er 7 år. Altid givet ham mad ( det er tit mig der køber ind) eller givet ham tøj på om morgen.

Jeg kan bare ikke klare at se glad ud mere, ovre i min skole smiler jeg altid (ingen af mine veninder kender til mig der hjemme eller bare ved noget om mig). Jeg har rykket skole 4 gange.. Jeg er glad for at være i skole fordi, alle smiler altid, jeg har ikke haft nogle problemer med venner på min nye skole. Min morfar er jeg lidt bange for, han tager altid på mig og skal se mig nøgen i bad. ( min mor er lige glad og siger jeg skal tage tøjet af ude i køkkenet så de kan se mig)

Selve mit hovedproblem: For 2-3 år siden mødte jeg en pige som hedder ”Sandra” jeg tror virkelig at jeg elsker hende! Jeg var lige startede på en ny skole og vi snakkede allerede godt samme. Jeg åbnede mig op for hende og vi snakkede om vores problemer (jeg fortalte hende ikke alt men noget og betyder meget) hun fortalte mig om hendes liv.
 
Men hun begynde at få en slags anoreksi, min før i tiden bedste veninde løj over for Sandra og vi blev uvenner. Min mor kom op og skændes med min skole inspektør, så jeg skulle rykke skole. På min sidste skole dag, snakkede Sandra ikke til mig. Det var som jordens undergang, at skulle starte på min nye skole.

Men så var det min tur til lykke for alle var ret søde. Jeg tænker på Sandra hver aften før jeg går i seng, og hver morgen jeg vågner. Hun betød og betyder alt. Når jeg skriver, Besvare hun ikke eller hun skriver en eller anden dum Undskyldning for ikke at svare. ” jeg ved at hun er rykket på et opholds sted”.

Jeg kan ikke klare virkeligheden og drikker selv, når jeg er ’rigtig’ ked af det. Vi har meget alkohol der hjemme. Jeg har også et søvn problem, fordi det eneste tidspunkt jeg føler, jeg kan være mig selv, er om natten. Jeg sidder nogle gange oppe til kl. 4 og står op kl. 7 og går i skole.

Min rutine er svær, det er min første gang jeg siger/skriver noget til nogen, efter Sandra. Jeg kan ikke fortælle noget til nogen for jeg er bange for at de vil gør som Sandra og lige pludselig ignorere mig. Nogle gange for jeg ikke passet min skole fordi jeg er for sent oppe om natten. Jeg bliver dårligere og dårligere i skolen..

Jeg kæmper for at se glad ud hele tiden, for ikke at græde. Nogle gange kan jeg ikke overskue nogen så tager et eller andet sted hen og sover eller høre musik. Musik betyder meget for mig, da jeg var mindre gik jeg til kor/sang. Sammen med nogle fra klassen.

Min sanglæren sagde jeg sang fantastisk, og hun ville havde mig til at synge solo. Men jeg turde ikke og stoppede. Jeg synger tit for mig selv, og høre meget musik. Kender meget musik før det over hovedet kommer i radioen. Nogle gange når jeg bliver rigtig ked af noget, eller der er sket noget ud over det sædvandlige, har jeg skåret i mig selv eller bare gjort skade mod mig selv.

Det er rigtig svært at fortælle om, men jeg for bare en følelse af det hele bare kommer ned i hovedet nogle gange og jeg bare må få en eller anden ting får at overgå følelsen. Normal virker det ikke, men jeg kan ikke lade være med at prøve hver gang. Jeg har tit over vejet selvmord.

Og er løbet hjemme fra mindst 100 gange. Jeg tænker bare altid på hvad der kommer til at ske med min lille søster og lille bror. Jeg har prøvet at ryge hash 1, gang og det var fantastisk, men jeg har ikke helt de venner der kan give mig noget. Så jeg drikker kun. Jeg ved ikke hvad jeg skal gør, jeg kan ikke klare mit liv mere.

Vil i ikke nok hjælpe mig.