Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er livet værd at leve?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år

Tak for dit brev. Det er rigtig godt, du skriver, for jeg kan høre, at der er mange tanker, der fylder i dit hoved lige nu. Jeg vil forsøge at hjælpe dig, så godt jeg kan.

Først vil jeg sige, at jeg synes, det er positivt, at de basale ting i dit liv, fungerer – skole, venner og familie – og at du på den måde opfatter dig selv som værende normal. Når jeg læser dit brev, får jeg forståelsen af, at det er de dybere ting, som meningen med livet og måske en bekymring for, hvad du skal i fremtiden, der optager dig. Er det mon rigtigt forstået?

Jeg kan godt forstå, at det er et rigtig svært at forholde sig til, og skulle tage stilling til, hvilken uddannelse du gerne vil have, og hvad du skal være senere i livet. Jeg tror, der er mange på din alder, som har det på samme måde. Jeg synes, at det er vigtigt, at man vælger uddannelse ud fra det man har lyst til, og er god til (de to ting plejer også at hænge sammen), og ikke ud fra, hvad andre forventer af én. Hvis man er god til tal, kan man søge i den retning, interesserer man sig for det håndværksmæssige, kan man søge i den retning. Jeg tror, det er vigtigt, at man går efter dét, man har lyst til lige nu og her, uden at tænke mange år ud i fremtiden – det kan man blive helt rundtosset af… Jeg synes heller ikke det er så vigtigt, om man bliver til noget stort. Jeg synes, at det vigtigste er, at man er glad for det man laver – uanset om man er kassedame eller bankdirektør. Hvis man går efter ens interesse, lyst og evner, tror jeg på, at man nok skal finde den vej at gå, som passer til én – hvad enten det er det ene eller det andet, og om det er ’stort’ eller ’småt’. For hvis skyld skulle man også blive noget ’stort’, hvis man har det bedre, og er glad for at være noget ’småt’? Det er i hvert fald vigtigt, at du ikke vælger din uddannelse ud fra, hvad andre synes, du skal. Dem, der gør det, kører som regel hurtigt sur i det, og skifter over til noget andet. Hvis du har brug for lidt vejledning i forhold til, hvad du kunne tænke dig at læse, og hvilke muligheder der er, kan du evt. tale med en studievejleder om det. Måske er der én på din skole, ellers kan dine lærere nok hjælpe dig med at finde en. Tror du, at det kunne være hjælpsomt for dig?

Når du skriver, at du nok bliver gammel og kedelig som alle andre, og spørger om, hvorfor der allerede skal være lagt en plan for dit liv, tænker jeg, at der slet ikke behøver at være lagt en plan for dit liv. Og det er slet ikke nogen voksne (eller andre), der skal bestemme hvordan dit liv skal formes. Jeg tænker på, om det mon er dine forældre du mener, når du skriver, at det er de voksne, der siger, hvad du skal? Eller er det også andre voksne? Måske er det lærerne i skolen, jeres uu vejleder- de skal nemlig hjæle alle unge med en plan - det står skrevet i loven. Men derfor er det jo frustrerende alligevel, når man ikke helt er klar til at tage de beslutninger. Selvom man laver uddannelsesplaner, så betyder det ikke at man skal gøre det der står i planen!!!  

Du er et selvstændigt menneske, og du kan vælge at forme dit liv lige præcis, som det passer dig. Der er ingen lov der siger, at ens liv skal se ud på en bestemt måde – så længe man overholder loven, selvfølgelig. Jeg ved godt, at det kan være svært at løsrive sig fra sine forældres, og evt. andres, krav og forventninger om, hvad man skal i fremtiden med hensyn til uddannelse osv., men det kan de ikke bestemme. De har myndigheden over dig til du er 18 år, men derfra bestemmer du selv. Så kan de råbe og skrige og blive skuffede over, at du ikke gør dét, som de synes, men det er altså DIG der bestemmer. Så må de finde ud af, at forholde sig til dine valg. Børn skal ikke leve det liv, deres forældre, eller andre voksne, synes de skal. De skal forme deres eget liv, og der er nærmest lige så mange måder at gøre det på, som der er mennesker på jorden.

Når jeg læser dit brev får jeg indtrykket af, at du tænker, at den almindelige, normale måde at leve sit liv på er ret kedelig og ensformig, og at det måske er derfor du får den tanke, at det hele kan være lige meget. Er det mon sådan du har det? Hvis det er det, kan jeg sagtens forstå, at du kan opleve det hele som lidt meningsløst. Men prøv at tænk på nogle mennesker, som har skabt et utraditionelt liv – som har gjort noget helt andet end det almindelige og normale. Fx Troels Kløvedal. Han sejler hele verden rundt i sin båd, og oplever alverdens ting. Han har turdet gøre noget andet end alle andre, og har skabt et liv, der passer til ham. Han er en af dem, som ikke havde lyst til dét, som alle andre, og har skabt sit liv ud fra dét, han havde lyst til. Det kræver mod, at turde gøre noget andet end alle andre, og at leve et liv, som ikke er planlagt ud fra hvad andre synes, så man har følelsen af, at man lige så godt kunne lade være. Det behøver heller ikke at være så vildt og ekstremt som Kløvedal. Det var bare et eksempel på én, der har gjort noget andet. Jeg tror det handler om, at mærke efter, hvad det er man har lyst til, og turde følge de drømme man har – også selv om de skiller sig ud fra det almindelige kedelige liv. Du kan måske prøve at lege med tanken om, hvad du ville gøre, hvis alt var muligt. Ville du være sabelsluger i et omrejsende cirkus? Forfatter? Eventyrrejsende? Musiker? Indianerhøvding? Havbiolog? Skraldemand? Det behøver heller ikke at have en 'jobtitel', men noget du gerne vil opleve, opnå. Dermed ikke sagt, at det er dét, du skal gøre, men det kan være meget godt, at slippe fantasien og drømmene løs, for at finde ud af, hvordan dit liv skulle være, hvis du skulle undgå at blive gammel og kedelig som alle andre. Ved at tænke lidt anderledes om livet og tænke på, hvad du SELV kunne tænke dig, og lægge de voksnes forventninger til side tror jeg, at du kan genfinde meningen med livet, og lysten til at blive ved. Jeg kan ikke sige tydeligt nok, hvor vigtigt det er, at det er dig selv, der skaber det liv du har lyst til at leve, og putter de ting ind i det, som du synes er sjovt, meningsfuldt og dejligt at lave. Så kan de andre skabe DERES eget liv, som de har lyst til.

Jeg ved ikke hvilken klasse du går i, men jeg tænker, at det måske kunne være en idé, hvis du tog et år på en efterskole. Det kan godt hjælpe på skoletrætheden, at komme lidt væk og møde nogle andre mennesker. På en efterskole sker der også en masse andre sjove ting ud over skoledelen, og du kan få mulighed for, at møde nogle nye venner og måske få lyst til at være mere social uden for skolen. Hvad tænker du om det? Måske kan du tale med dine forældre, om det er en mulighed? Hvis du har lyst til at læse mere om efterskoler og hvilke der er, kan du gå ind på www.efterskole.dk  eller måske et år i udlandet - der er mange muligheder. Man kan sagtens skifte spor i livet, selvom man har en slags uddannelse eller job, kan man godt tage et valg om at leve livet på sin helt egen måde og vælge en anden livsvej - din livsvej.   

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at det kan hjælpe dig til at se lidt lysere på fremtiden.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Mange kærlige hilsner fra

BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat