Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

En ven der har selvmord

Hejsa 
jeg har en ven der gerne vil gøre selvmord men har gør det nok ikke.
Han vil heller ikke ringe ind 
hvordan kan man få ham til at ringe ind?

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 Tak for dit meget betænksomme brev. Hvor er du bare en god ven. Din ven kan være glad for, at han har dig som ven, jeg kan læse af dit brev, at du prøver at passe på ham så godt du kan. Det er rigtig flot gjort af dig. Det kan være rigtig svært at hjælpe nogen som ikke er klar til at blive hjulpet. Men man kan prøve alligevel og det gør du allerede, det er så fint. Nogle gange kan det tage lidt tid at blive klar til at få hjælp, men lige pludselig kan det være at man bliver klar og så er det så godt, at du har givet ham nogle ideer til, hvad han kan gøre. Når du skriver han ”heller” ikke vil ringe ind, tænker jeg, at det betyder, at du også har givet ham andre ideer til, hvordan han kan få det bedre og måske komme væk fra de rigtig ubehagelig tanker. .Jeg bliver nysgerrig på, hvad du ellers har foreslået ham? Bare det at du har talt med ham om det, er jeg sikker på er en stor hjælp for ham. Det er en stor hjælp for rigtig mange der har nogle svære tanker, at der er en der ’bare’ lytter. Det er en virkelig god ide at råde ham til at ringe til ind til Børnetelefonen, vi vil altid være klar til at prøve at hjælpe din ven så godt som muligt. Du må endelig blive ved med at foreslå ham det, men uden at presse ham for meget, men måske give ham tid, så han kan vende sig stille og roligt til tanken om måske at tale med andre end dig om det, hvis han da ikke allerede har talt med andre også? Måske det også kan være en ide, at vise ham at du har skrevet det her brev til os og så også lade ham læse mit svar? Det er så godt, at du prøver at råde ham til at få hjælp af nogle voksne, for det er et meget alvorlige tanker han har, så det kunne måske være rigtig godt, hvis han får hjælp fra professionelle voksne. Det kan også nogle gange være lidt hårdt at gå med et stort ønske om at hjælpe en ven som måske ikke er helt klar endnu til at få hjælp, derfor er det rigtig godt, hvis der også er andre end dig, der måske kan tale med ham om det svære. Og måske også hjælpe ham med at tale om, hvorfor han får de tanker som han gør, fordi det måske også kan hjælpe ham lidt væk fra de svære tanker.

Du er en omsorgsfuld ven, men jeg tænker nu også på, om du er den eneste der går med en viden om din vens selvmordstanker? Det kan være rigtig hårdt, også for dig tænker jeg, at bekymres. Dette får mig til at tænke på om du mon har nogen som du kan dele dine tanker med, fx dine forældre? Ved ikke om din ven har fortalt du ikke må sige det til nogen? Men det kan være en alt for stor viden at sidde med alene, så håber du vil overveje at åbne op, så både din ven og også du kan få voksenhjælp. Ligesom din ven, er du også altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116 111, hvor der sidder rådgivere klar til at lytte og rådgive. Jeg håber mit svar kan hjælpe dig lidt på vej og jeg håber din ven får det bedre. Kærlig hilsen Børnetelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat