Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

det lorte drama!!!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 15-årige pige

Hvor er det godt du skriver, fordi nogle gange bliver tingene bare for meget, og så er det vigtigt at kunne række hånden ud. Det kan du. Du skriver og spørger om råd og hjælp, der viser du en handlekraft og en styrke, og det er det første skridt på vej mod at få løst problemerne. Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at hjælpe dig.

Du skriver, at der tit er drama i din klasse. Jeg ved, at når der opstår konflikter eller dramaer i en gruppe eller en klasse, bunder det ofte i usikkerhed. De fleste børn og unge, har inde i maven en lille usikkerhed, som gør at man kan blive i tvivl om, om man er god nok, eller om de andre kan lide en.  Det samme kan som også gælde for voksne.

Den usikkerhed på sig selv eller på andre, kan gøre at dramaerne opstår. De opstår, fordi man måske kommer til at sige eller gøre nogle uheldige ting. Det kan være for at beskytte sig selv eller fordi man er bange for at miste en god veninde/ven.
Jeg ved jo ikke om det er sådan for dig, men mon du alligevel kan genkende det lidt?

Når nogle i klassen beskylder dig for at lyve, kan det måske være, fordi de i virkeligheden er usikre på, hvad du mener. Måske er de usikre på sig selv og nervøse for at konflikten gør, at de vil blive holdt udenfor. Giver det mening?

Jeg vil så sige, at det ikke er ok at beskylde nogen for at lyve, og det er selvfølgeligt ikke rart for nogen af jer i klassen. Derfor tænker jeg på, om der mon ikke er nogle af dine lærere, som er opmærksomme på de dramaer, der opstår. Jeg spørger, fordi det faktisk er sådan, at lærerne i en klasse har pligt til at hjælpe, når fællesskabet i en klasse ikke fungerer.

Du og din klasse har ret til og brug for at være i en klasse, hvor der er ro, og hvor I kan have det godt og trives.

Det er lærernes ansvar at gribe ind, og få snakket med klassen om de gode venskaber og den gode kultur. Mon dine lærere har været opmærksomme på, hvordan I trives i klassen, eller ved de noget om hvad der foregår? Det er ikke altid let for lærerne at se det, og hvis de heller ikke spørger jer… så er det en god idé, at eleverne fortæller det til lærerne, eller den lærer, som man synes er bedst at tale med.

Du skriver, at du har to rigtig gode venner, som du elsker meget højt. Det er dejligt, og dem skal du bruge, nu hvor du har det svært. Har du mon fortalt om, hvordan du har det? Alene det at få sagt højt, hvordan du har det og hvor meget dramaerne går dig på, kan måske hjælp dig til, at se løsninger. Kunne det være en idé?

Det er dejligt at læse, at du kan tale med dine forældre om, hvordan du har det. Du kan også bede dem tage kontakt til skolen, så lærerne bliver opmærksomme på, at din klasse har brug for lidt ekstra hjælp. Hvad tænker du om det?

Du har prøvet at løse problemerne selv, ved at tale med din forældre om, hvad du kunne gøre. Du har gået direkte til din kammerater i klassen og sagt, at du vil behandles ordentlig. Det har så ikke helt løst problemerne, nu skriver du til BørneTelefone og det viser mig i hvert fald, at du ikke sådan lige giver op.

Stædighed og handlekraft er rigtige gode egenskaber at have, når man skal forsøge at løse et problem. Du har dem begge og det er rigtig godt, for dem skal du bruge, når du skal tage fat i din lærer eller din forældre og bede om hjælp. De skal hjælpe dig og dine klassekammerater med at finde en god måde at tale sammen og være sammen på.

Jeg håber, du kan bruge mit svar? Hvis nye spørgsmål dukker op, er du velkommen til at skrive igen. Du kan også chatte, sms eller ringe til BørneTelefone på 116111, så sidder der en voksen klar, som du kan snakke med.

Kærlige hilsener

BørneTelefonen

 

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat