Brev

Det er svært at blive ved med at smile!

Hej. Jeg er en pige i 7 klasse. Jeg har altid været glad, men her det sidste halve år har det været svært bare at smile.

Det startede mest med at jeg fik lavt selvværd og begyndte at synes alt det jeg så i spejlet var forkert. Jeg begyndte at skære i mig selv og nogle dage vil jeg næsten ikke spise noget. Jeg begyndte at lukke mig mere inde hvilket nogle af mine veninder lagde mærke til, jeg prøvede at fortælle dem jeg stolede mest hvordan jeg havde det, men intet hjalp.

Det er nu snart over et halvt år siden jeg begyndte at have det sådan og jeg er begyndt at spise igen og lave motion. Men jeg skære stadig i mig selv og jeg græder tit hver nat. Og her for tiden har jeg også begyndt at overveje selvmord fordi alt føltes så håbløst.

Min ene veninde ved godt det med selvmord, men hun forstår det ikke.. Så lige nu sidder jeg alene med det hele for min famile er ikk en man kan snakke med synes jeg. Grunden til de fleste af mine tåre er på grund af dem. Så lige nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre det hele falder sammen om ørene på mig!

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 7. klasseMange tak for dit brev til brevkassen, hvor du skriver, at du altid har været glad, men at du i det sidste halve år synes det svært bare at smile. Når jeg læser dit brev, så synes jeg det er så flot, at du har energi til at skrive til brevkassen og det er også flot at du spiser og dyrker motion igen. Hvor fik du den energi fra, måske kan du bruge det til at tale med nogen om hvordan du har det for tiden? En fra familien, en bedsteforælder, en lærer eller måske en træner?

Der sker rigtig mange ting, når vi kommer i puberteten, som også påvirker vores humør. Det kan være hormoner som påvirker vores humør, som laver store udsving – lige fra superglad til ked af det. Mange piger i din alder bliver meget kritiske over for sig selv, og også deres udseende. Det er som om, at man kun kan se alt det er forkert og det der ikke er perfekt. Der er også mange blade, reklamer, tv serier og film, som påvirker os og hele tiden vil have os til at tro, at vi alle skal se ud som modeller, skuespiller eller sangere – vi skal være perfekte og have det perfekte liv, for ellers er vi ikke gode nok. Men, at skulle leve op til så høje urimelige krav, det er der ingen som kan eller bør gøre. Det kan være så svært, selv at holde til alt for høje krav og forventninger, også for familien og venner omkring os. De bliver også påvirket og i tvivl om hvad de skal gøre eller sige, for at det bliver godt for os alle. Mon, humørændringerne også kan have noget at gøre med puberteten og alle de krav om at være helt perfekt? Måske vil det være godt, hvis fx du og din mor fik en snak med skolens sundhedsplejerske, om hvordan I kommer bedre gennem denne periode derhjemme? Mon, det ville være noget I kan gøre sammen?Du skriver, at du skærer i dig selv, og måske oplever du, at ved at komme til at skære i dig selv, så glemmer du i et øjeblik, de ting som gør dig ked af det, fordi smerten ’overdøver’, og i et kort øjeblik fylder det hele…er det mon sådan du får det…? Ofte er det bare sådan, at skære smerten ikke kan fortælle hvorfor man er ked af det, eller hvad der skal gøres for at ændre det positivt… Derfor, er det vigtigt, at du prøver at finde ud af, hvorfor humøret har ændret sig det sidste halve år…og her tænker jeg, at det ville være rigtig godt at tale med en voksen…Det er lidt svært for mig at finde ud af, hvad sker når du føler det er håbløst, og alle dine tårer er på grund af din familie.  Skælder de mon meget ud i familien, stiller de høje krav, skal de skilles, drikker eller slår de... eller hvad mon der sker derhjemme???
Selvom du synes, at din familie ikke er så’n en man snakker med, så er tiden måske inde til at I prøver at tale sammen? Du kan evt. skrive et brev til dem, hvor du fortæller, at du har brug for at tale med dem. Skriv, at det er vigtigt, at du bliver ked af det fordi…. At du gerne vil have, at I kan tale sammen på bedre måder, så I får det godt sammen. Et brev er en god måde, at få fortalt om hvordan man har det, og dem der læser dit brev har tid og ro til at læse og forstå hvad du skriver, og til at tænke over hvad de kan gøre. Du kunne også vise din mor dit brev til os og vores svar tilbage til dig… Måske det kunne være med til at få hende til at se, hvor alvorligt det her er for dig og også se vigtigheden i, at du får noget hjælp…

Hvis det ikke er en mulighed at snakke med din mor, tænker jeg at du skal forsøge at finde en anden voksen…for jeg tænker det er rigtig vigtigt, at du får hjælp nu… Det at skære i sig selv har mange årsager, men det er rigtig vigtigt, at man får hjælp til at stoppe det, inden det styrer dit liv fuldstændigt… Jeg er meget glad for, at du har nogle dejlige veninder som er opmærksomme på hvordan du har det. Det er så flot, at du har modet til at åbne dig og fortælle de veninder du stoler på, om hvordan du har det. Mon du har fortalt dem hvorfor du er ked af det, og ikke er så glad som du plejer? Jeg tror, at dine veninder gør hvad de kan for at hjælpe dig? Sommetider kan det bare være svært, helt at vide hvad man skal gøre for at hjælpe og hvordan man kan gøre det på bedst mulige måde. Derfor kan det ofte være en god idé, at tale med en voksen som man har tillid til. Har din veninde, en mor eller far som ville være gode at tale med? Du har jo fortalt din veninde om hvordan du har det, så måske kan du sammen med din veninde tale med hendes mor – og måske kan hun tale med dine forældre? Det kan være en måde, så dine forældre bliver klar over, at du har brug for dem og deres støtte. Nogle gange er det en stor hjælp at øve sig ved at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og snakke med en rådgiver, som er vant til at snakke med børn og unge om svære ting. Det kan være rart at fortælle om det til en voksen, man ikke kender, når man skal "øve sig" i at få det sagt. Det er gratis at ringe - og du behøver ikke fortælle, hvem du er.

De bedste ønsker fraBørneBrevkassen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat