Kære C.
Tusind tak for dit brev, hvor du meget klart og tydeligt giver udtryk for, hvordan du har det. Og jeg forstår godt, at det føles forfærdeligt. Det må virkelig være svært at have det, som du har, og jeg synes, det er fantastisk at du har kunnet holde det ud i ca. 4 måneder. Det viser jo i hvert fald også noget om, at du i bund grund er en meget stærk pige, der virkelig kan stå imod og holde ud.
Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig – det fortjener du; - jeg vil gøre mig stor umage og håber, at du kan bruge mit svar.
Du vil rigtig gerne vide, hvad der er galt med dig … og hvorfor du har det som du har? Det kan jeg godt forstå, at du gerne vil, og den, der bedst kan hjælpe dig med det, er en læge. Hvordan har du det mon med jeres egen læge? Vil det være en mulighed for dig, at kontakte ham eller hende for en tid….? Læger er de eneste, der kan stille en diagnose og dernæst pege på, hvad der skal til af behandling.
Du fortæller at du har taget nogle test på forskellige hjemmesider, og at de alle peger på, at du har en depression. For mig at se understreger det yderligere, at du bør undersøges af en læge, der kan hjælpe dig med den rigtige behandling.
Du skriver: ” ingen ved hvor slemt jeg egentligt har det, og det har jeg heller ikke lyst til at de skal. ” Det gør mig nysgerrig på, hvorfor ingen må vide det….? Og især nysgerrig på, hvorfor dine forældre ikke må vide det….? Det kan der være mange grunde til, og dem kender jeg jo ikke. Men jeg får alligevel lyst til at sige til dig, at jeg igennem Forældretelefonen har snakket med rigtig mange forældre, som rigtig gerne vil hjælpe deres børn, hvis bare de får lov til det….af deres børn?!
Kunne det mon være en mulighed for dig at betro dig til en af dine forældre….? Eller en anden voksen, som du er tryg ved og har tillid til vil hjælpe dig….? Hvis du synes, det er for svært at få taget hul på sådan en snak, kunne du måske bruge dit brev og mit svar til at indlede sådan en snak…..?
Hvis du synes, det bliver for svært lige nu, kunne du eventuelt kontakte os på BørneTelefonen 116 111 – det er gratis og du er anonym. Du kan enten ringe eller sende en sms, så kan vi få snakket lidt mere med dig om din situation. Hvis du foretrækker at skrive, kan du gå ind på www.børnetelefonen.dk og logge dig på chatten – der er du også anonym. Måske kan vi hjælpe dig lidt bedre, hvis vi får mulighed for at stille dig nogle spørgsmål ….. fordi der jo er en hel masse, som vi ikke ved noget om.
I dit brev spørger du også direkte om, du kan komme til en psykolog uden dine forældres tilladelse og kendskab til det? Det kan du i teorien godt, men alt efter hvad du fortæller psykologen, har han eller hun pligt til at underrette kommunen …… og så vil dine forældre også få besked. Hertil kommer at det er meget dyrt at gå til en psykolog, hvis ikke det er en psykolog via din skole. Der er dog også mulighed for at få anonym og gratis rådgivning på din kommune. Det skal alle kommuner have. Der kan du gå hen eller ringe til og få en snak om, hvordan du kan få det bedre og hvad de synes er bedst at gøre. Jeg ved der er mange unge, som får god hjælp på kommunens anonyme rådgivning. Nogle kommuner kalder det børne- og unge rådgivningen, andre kalder det for børne- og familierådgivning. Du kan søge på din kommunes hjemmeside, i søgefeltet på siden eller ringe til hovednummeret og spørge efter den anonyme rådgivning. Vil det være en mulighed for dig?
Jeg håber, du kan bruge mine råd ……. Og ellers at du kontakter os på BørneTelefonen, da vi meget gerne vil hjælpe dig bedst muligt. Det fortjener du! Du fortjener nemlig også at få del i det sjove og muntre ungdomsliv lige som alle andre unge.
En kæmpe krammer til dig fra BørneTelefonen
