Kære pige
Det lyder som om du har det rigtig svært for tiden og du har brug for hjælp fra din mor. Men lige nu har du svært ved at få det her sagt til hende. Du har før kunnet bruge din mor til at tale om det der var svært for dig, det lyder virkelig godt. Det fortæller mig at du er så heldig at have en mor der gerne vil lytte til dig, og hun vil prøve at forstå dig. Jeg vil gerne hjælpe dig ved at give dig ideer til hvordan du kan få det sagt.
Du har før talt mere frit med din mor, det kan sagtes være at du har brug for det kun er din mor du snakker med om det her, uden hendes mand. For nogen er det en god ide at invitere deres mor på en stor kop kakao, eller andet lækkert. Man kan sige: ”mor kom ud i køkkenet kl. 14, så laver jeg en kop kakao til dig”. Det kan også være på dit eget værelse eller man kan gå en god lang tur sammen i skoven, ved vandet, eller i byen hvor man bor. Det med at gå en tur virker for nogen meget bedre, når det er noget svært de skal have sagt, fordi de ikke behøver at kigge på deres mor, men let kan kigge væk hvis der er behov for det. Andre igen taler rigtig godt sammen med deres forældre når de er ude og kører en længere tur i bilen.
Måske du selv har erfaring om hvor og hvornår det var et godt tidspunkt, tidligere da du bare har kunnet tale med din mor? Prøv at tænk dig godt om, og vælg så det du føler dig bedst tilpas med.
En anden løsning for dig er at printe det her brev ud og vise hende det. Du har allerede fået det her sagt, ved at skrive om dine problemer og sende det herind til BørneTelefonen. Helt konkret kan du give hende det i hånden, du kan også lægge det i en bog hun plejer at læse, eller under hendes hovedpude. Et sted hvor du er sikker på hun finder det, men samtidig et sted hvor andre ikke ser det før hende.
De problemer du så flot beskriver her, med selvskade, selvmordstanker, stress eller måske depression er så tunge at det skal en pige som dig på 13 år ikke gå med selv. Din mor og din veninde, kan støtte dig i en rigtig svær tid og måske kan de hjælpe dig til ikke at føle dig helt alene. Men de kan ikke hjælpe dig af med det.
Jeg bliver ret bekymret for dig, når jeg læser dit brev. Jeg tænker at du klart kan fortælle din mor om det her. Men jeg mener også at du bør tage kontakt til enten din egen læge eller LMS (Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og selvskade), måske din veninde eller din mor vil kunne hjælpe dig med at gøre det?
Jeg tror på at du har brug for hjælp fra nogen professionelle der kender til dine problemer og som arbejder med at hjælpe andre som dig. Det kan LMS. Det er en gratis og anonym rådgivning, hvor de tilbyder støttegrupper, mentorordning og vejledning, også vejledning til din mor eller andre som er pårørende. De vil kunne forstå dig og dine problemer, sådan så du kan få det bedre med dig selv og din krop, så du ikke behøver at have de her negative tanker, der fører til selvskade og selvmordstanker.
Jeg tror på at du vil kunne vælge en metode der kan virke for dig, så du får det her sagt din mor. Jeg tror også på at hun igen kan give dig følelsen af at du bare kan fortælle hende alt. Måske du endda bagefter vil tænke: ”hvorfor gjorde jeg det ikke bare i går eller for en måned siden?”, hvem ved.
Jeg tror på dig og at du vil gøre hvad du kan for at finde modet til at tage det første skridt og få det her fortalt til din mor, ligesom du har gjort før og ligesom du gør til din veninde og nu til BørneTelefonen. Du er god til at sætte ord på hvad der er problemet, og hvordan du ikke vil have det. Det skal du fortsat gøre, og så tror jeg på at du en dag vil finde opmuntring og mere glæde over dig selv og livet.
De bedste hilsner fra
BørneTelefonen
