Kære pige på 13 år.
Hvor er det altså bare flot, at du har taget mod til at skrive herind. Det kræver nemlig en stor styrke at fortælle andre hvordan man egentligt har det indeni. Når man først tør åbne op for andre, er det tit det første skridt til at få det bedre. Det første skridt har du allerede taget nu, ved at skrive herind.
Når jeg læser dit brev, så bliver det tydeligt, at du ikke har det godt. Det er rigtig hårdt at gå rundt og være så ked af det. Det er godt, at du kan mærke på dig selv at du har brug for hjælp. Man kan nemlig godt få det bedre, når man får den rigtige hjælp. Jeg vil her komme ned nogle forslag til hvad du kan gøre.
Først og fremmest kan jeg godt forstå, at du synes det er svært at fortælle dine forældre. Rigtigt mange unge er nemlig bekymrede for, at deres forældre bliver kede af det, hvis de først ved hvordan deres børn har det.
Men jeg ved også, at forældre tit gerne vil gøre alt hvad de kan for at deres børn har det godt. Mange forældre er faktisk tit meget mere kede af, at deres børn går og “gemmer” på hvordan de egentligt har det.
Så selvom forældre godt kan blive kede af at opdage, at deres barn har det svært, så er de tit glade for at finde ud af det. For når først dine forældre ved hvordan du har det, så kan de nemlig hjælpe dig. Hvad tænker du mon om det?
Jeg kan godt forstå, at du er bange for hvad din far vil tænke, når han ikke bryder sig om diagnoser. Men uanset hvad man synes om diagnoser, så findes der jo mange mennesker som har dem. Og man kan også sagtens have det svært i livet og have brug for hjælp, selvom man ikke har en diagnose.
Når din mor selv har haft en depression, så ved hun jo, hvordan det føles at være rigtigt ked af det. Nu ved jeg ikke, hvordan din mor har det nu. Eller om I normalt kan snakke om svære ting. Men måske er det faktisk en god ting, at din mor kan forstå hvordan det er at have det svært?
Det er rigtigt godt, at du har besluttet dig for at fortælle dine forældre om hvordan du har det. Hvis du synes det er lidt svært at få sagt, så kan det måske være hjælpsomt at skrive et brev i stedet for.
Der kan du skrive hvordan du har det, og at du rigtigt gerne vil have hjælp, så du kan få det bedre. Så kan du vise dine forældre brevet, og så kan I åbne op for en fælles snak om hvad der skal ske, for at du kan få det bedre. Måske det kunne være en idé at prøve det?
Hvis du gerne vil fortælle det med ord, så er det en god idé at aftale et ‘møde’ med dine forældre. Nu ved jeg ikke, om dine forældre kan tale godt sammen, når de er skilt. Måske er det nemmest, at du taler med dem hver for sig. En idé kan være at sige/skrive en SMS til fx din mor først. Her kan du sige, at du har noget vigtigt som du har brug for at tale med hende om. Så kan I aftale et tidspunkt, hvor der er god tid til at I kan snakke sammen.
På den måde kan dine forældre forberede sig på, at I skal tale om noget vigtigt. Og samtidigt kan du forberede dig på hvad du vil sige. Noglegange kan det være en god idé at skrive de ting ned på papir, som man gerne vil sige. Så kan man bedre huske det. Mon det kunne være en mulighed for dig at prøve det?
Når du først har talt med dine forældre, så vil jeg anbefale at I sammen bestiller en tid hos din læge. Lægen kan nemlig henvise dig til hvor du kan få den bedste hjælp, uanset om du har en depression eller bare har det svært. Du har nemlig ret til at få hjælp, så du kan få det bedre.
Du har allerede vist en stor styrke ved at skrive herind. Jeg håber, at du kan bruge den styrke til at få talt med dine forældre, så I sammen kan arbejde for, at du får det bedre.
Kærlig hilsen,
BørneTelefonen.
