Brev

Depression?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år

Godt at du har valgt at skrive herind til os for at dele dine tanker.

Jeg kan godt forstå, at du føler dig er irriteret, trist og sur, og at du tænker på at dø, når du har haft det sådan i et langt stykke tid. Du skriver, at du mistænker, at du har en depression. Det lyder svært, men du er god til at beskrive dine følelser, og det er virkelig en god ting, nu hvor du rækker ud efter hjælp! Jeg kan ikke diagnosticere dig, så hvis du vil vide, om du har en depression, må du til en læge. Lægen kan også hjælpe dig til at finde ud af, hvordan du kan få det bedre, hvis altså det er en depression.  Du kunne eventuelt også blive henvist til en psykolog af din læge, hvor du kan snakke om de følelser du går med, som kan være svære at dele derhjemme. Det kan du høre om.

Hvis du vil tale med en lærer eller en sundhedsplejerske på skolen om, hvordan du har det, tænker jeg også det ville være rigtig godt. Jeg tror på, at du ville kunne få fri for at tage til lægen, hvis det var, det tager ikke så lang tid at være hos lægen.

Når jeg læser dit brev slår det mig, at det lyder som om, at du ikke rigtig har nogen at tale med, er det mon rigtigt? Det i sig selv kan godt gøre én ked af det. Måske du kunne finde et fællesskab, som du kunne trives i? Du kunne måske starte til en sport, til spejder, til musik eller til noget helt fjerde? Det er godt for os mennesker, at omgås andre, andre vi føler, at vi kan dele oplevelser med. Har man en fælles interesse, så er det ofte også lidt nemmere at få venner.

Måske du kunne begynde at tænke lidt i de baner, du skal bruge mere tid sammen med andre, bruge mere tid på det der kan gøre dig glad. Måske kan du lave en plan for, hvad du skal/kan gøre for at løfte humøret. Er det sjove you-tubere, en ny interesse, du kan fordybe dig i. Tænk over, hvornår du har det bedst og hvad det er der gør, at du føler det lidt bedre. Så du øver dig i at kigge efter de ting, mennesker, dyr eller oplevelser, der løfter humøret hos dig.

Jeg bliver nysgerrig på om, du får nok god søvn om natten (8-10 timer), spiser noget god mad (ved godt du skriver, at mad ikke er interessant pt.), er du ude og være fysisk aktiv hver dag – ting som er vigtige for at trives. Især for unge i puberteten kan det være svært at passe godt på sig selv. Tingene hænger sammen, så man kan hjælpe sig selv godt på vej ved at; få sin nattesøvn, spise god mad (uanset interesse), få frisk luft og gå/løb/hop/dans til din ynglings musik. Det kan lyde ret enkelt, men det kan hjælpe, hvis man laver en plan, så man får det gjort hver dag. Måske har du mod på at prøve det i 3-4 uger, og se hvad det kan gøre for dig?

Du sammenligner dig med din søster og din far, fordi de har diagnoser, men de følelser du beskriver forekommer hos os alle. Jeg siger ikke, at du ikke har en depression eller andet, jeg siger blot at det kan være lidt farligt at overføre andres diagnoser til sig selv, når man endnu ikke er blevet undersøgt af en læge eller en psykolog. Jeg forstår godt, at du gør det, men fordi følelserne kan være meget forskellige fra person til person, synes jeg det er vigtigt, at du bliver undersøgt selv, så du ved, hvordan du/I skal håndtere den måde, du har det på!

Både lægen og psykologen har tavshedspligt, så du behøver ikke bekymre dig for, at din far får noget at vide. Dog skal lægen tale med dine forældre, hvis der skal behandling til for at hjælpe dig. Det kunne måske være meget godt, så du ikke står alene med alle dine tanker? Det er også noget du kan tale med lægen/psykologen med. Hvis du lige vil have en snak med lægen, så kan du ringe i din læges telefontid og fortælle om det, som du har skrevet ind til os. Lægen vil så fortælle om, der er brug for at du få en tid til mere snak eller om I finder ud af noget andet sammen. Din læges nummer står på dit gule sundhedskort.

Hvis du ikke er helt klar til at dele det med nogen ansigt-til-ansigt endnu kan du også ringe eller skrive til os på BørneTelefonen på 116 111. Der kan du forklare endnu mere, og du kan få flere gode råd.

Jeg ønsker dig alt det bedste og håber, at du vil handle på dine følelser, som du allerede er begyndt på ved at have skrevet herind til mig! Det er super sejt gået. Bliv endelig ved med at række ud! Det bliver bedre af at tale om det og dele det med verden. Håber du kunne bruge mig svar.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat