Kære dig Hvor er det godt du har skrevet ind til børnetelefonen selv om du er 18 år. Børnetelefonen er nemlig også for unge, så du er altid velkommen til at skrive. Det lyder som om det er rigtig hårdt at være dig lige nu. Du skriver du mister mere og mere håb – Jeg kan fortælle dig, at det godt kan blive bedre. Det kan godt blive bedre, men det kræver tid, tålmodighed og hårdt arbejde. Jeg kan læse i dit brev du allerede kæmper for det, det kan jeg se når jeg læser at du taler med lægen og psykologen om, hvordan du har det. Det er meget normalt når man har en depression, at man kan have svært ved overskue de mindste ting. Fx som du oplever ikke at have overskud til dine venner eller, at det har en betydning for din skolegang. Det lader til, at skolen betyder meget for dig, jeg gætter på, at du tænker på det faglige, er det mon rigtigt? Har du overvejet, at det vigtigste i dit liv lige nu er at kæmpe mod depressionen - kæmpe og vinde over den. Du er det vigtigste lige nu. Bagefter kan du samle op på det du mangler i skolen. Giver det mening? Måske du kan tage en snak med en lærer du er tryg ved og fortælle om din situation, så skolen kan støtte dig i denne tid. Det er rigtigt trist, du oplever, at de ikke tager dig alvorligt. Jeg bliver nysgerrig på, hvad du tænker når de siger, at du må love dem ikke at begå selvmord? Jeg vil råde dig til, at være åben og fortælle om dine inderste tanker og følelser, på den måde kan de bedst hjælpe og støtte dig. Også i forhold til selvskaden, selvom jeg tænker det er vanskeligt for første gang at skulle fortælle andre om det? Du er på vej, har allerede taget nogle store skridt ved at række ud efter hjælp, håber du er klar til at tage næste skridt. Måske en ide kan være at skrive dine tanker ned og så vise lægen/psykologen dit brev. Måske du kan vise dem dit brev til os og mit svar, det kan være en god måde at få en dialog igang. Du pisker bestemt ikke en stemning op, det er kun rimeligt du føler dig hørt og mødt. Hvor er det sejt og modigt af dig, at du rent faktisk fortæller disse ting til din læge og psykolog, det fortæller mig, at du rigtigt gerne vil gøre noget for at få det bedre, det ikke alle mennesker der har den viljestyrke som du har til at svinge med pisken. Det er super sejt! Du skriver i dit brev, at det skræmmer dig, at der er en mulighed for at blive indlagt. Jeg bliver nysgerrig på, hvad du tænker der præcis er skræmmende ved det? Er det, at du skal hjemmefra? Eller handler det om, at du ikke rigtigt ved, hvad det vil sige at blive indlagt, hvad det vil komme til at betyde for dig og måske også for depressionen? Jeg tænker, at det, der nogle gange skræmmer mennesker er, ting vi ikke helt ved hvad er. Når vi ikke ved, hvad noget er kan vores fantasi godt løbe løbsk med os og man får alle mulige ideer og tanker som måske slet ikke er rigtige – giver det mening? Kan en mulighed være at tale med din psykolog om, hvad det vil sige at blive indlagt? Hvis du gør det kan psykologen forklare dig, hvad det vil sige, hvad det betyder for din hverdag og hvordan man får behandling når man er indlagt. Mon det kan hjælpe til at det ikke er så skræmmende? Du fortæller ikke så meget om dine forældre. Ved dine forældre mon, hvordan du har det? Som jeg skrev før så er det ikke noget du skal gå alene med. Eller måske du har en veninde/ven, som du kan dele dine tanker med? Du er ikke alene og det bliver bedre.
Jeg bliver lidt nysgerrig på om tankerne om at gøre skade på dig selv eller tanker om selvmord fylder mere på nogle dage eller tidspunkter end andre gange? Fylder det mest om morgenen, derhjemme, på skolen eller andre steder? Måske ved du allerede, hvornår det fylder mest? Måske kunne det være en hjælp for dig at lave din egen undersøgelse på, hvornår det fylder mest og bagefter kunne du undersøge, hvad der sker på de steder eller tidspunkter når tankerne opstår? Omvendt vil jeg også høre om du har tidspunkter hvor du ligesom har helle og mærker glæden ved livet? Hvad kan du godt lide at lave? Måske høre musik, en gåtur eller at se en hyggelig film. Forsøg at unde dig selv små åndehuller, hvor du gør noget godt for dig selv. Jeg håber mit svar har hjulpet dig lidt på vej? Du er også altid velkommen til at ringe, chatte eller sms´e ind til børnetelefonen på 116111. En anden mulighed er at kigge på www.lms.dk her kan du chatte med nogle som ved rigtigt meget om selvskade.
Ønsker dig alt det bedsteKærlig hilsen Børnetelefonen
