Kære pige på 12 år!
Tak for dit brev. Det er rigtig godt, at du har skrevet til brevkassen for at få hjælp, for jeg kan høre, at du har det svært for øjeblikket. Du er rigtig god til at beskrive, hvordan du har det. Jeg vil hjælpe dig så godt jeg kan, så du forhåbentlig snart kan få det bedre.
For det første vil jeg sige til dig, at jeg synes det er rigtig godt, at du gerne vil til læge og behandles for at få det bedre. Jeg kan godt forstå, at du er nervøs for, hvordan din mor vil reagere, hvis du fortæller hende, hvordan du har det. Der er mange børn, der har det lige som dig, og frygter at deres forældre vil blive vrede eller kede af det, hvis de fortæller dem, at der er nogle ting de har det svært med. De fleste gange er det heldigvis sådan, at forældre rigtig gerne vil hjælpe. Synes i dit brev at kunne læse, du rigtig gerne vil fortælle din mor om hvordan du har det, men har en opfattelse af, at hun dels vil blive ked af det, men også at hun måske ikke vil forstå det og endda måske blive vred? Det er tænkeligt, din mor bliver ked af det som den første reaktion, da hun sikkert bliver både overrasket og ked af du går og har det skidt, men når det er sagt, så vil de fleste forældre blive glade for at barnet fortæller det, så de får mulighed for at hjælpe og støtte. Mon det kan tænkes, det er sådan du tænker din mors reaktion kan være? Hvis hun bliver ked af det i starten, kan jo også være et tegn på at hun elsker dig og er bekymret. Det er helt ok, selvom det kan virke voldsomt. Du har været så modig ved at skrive herind, håber du vil bruge dette mod til at få talt med din mor, det er så vigtigt du får hjælp.
Når jeg læser dit brev tænker jeg, at det må have været rigtig hårdt og ubehageligt for dig at blive mobbet. Selv om det heldigvis er stoppet nu, er mobning noget, som kan sætte dybe spor i den som bliver udsat for mobningen, og det kan tage lang tid at komme over det. Mange der er blevet mobbet oplever efterfølgende lavt selvværd (at de ikke er noget værd), dårlig selvtillid (at de ikke kan noget) og nogle får depressive tanker og endda selvmordstanker. Det er fordi mobning er så ødelæggende for et menneske at blive udsat for. Jeg tænker derfor, at mobningen kan have fået betydning for, hvordan du har det nu. Det kan også sagtens hænge sammen med andre ting, eller være en kombination af mobningen og noget andet.
Der er også børn, der lige som du, begynder at cutte hvis de har det dårligt. Nogle gør det, fordi de oplever, at de har en smerte inden i sig, som de måske har svært ved at forstå, og som de ikke ved, hvordan de skal få til at forsvinde. Når de skærer i sig selv, kan de for en stund flytte fokus fra smerten indeni til en ydre smerte, som de bedre kan forstå. Når de har skåret sig, gør det ondt og bløder. Det kan de både se og forstå. For nogen fjerner den udvendige smerte fra såret på den måde fokus fra dét, der gør ondt inden i dem, og som de har svært ved at se og forstå. At cutte kan også være en måde, at fortælle eller vise andre, at man har det dårligt, og har brug for hjælp. Kan du mon genkende noget af det? Det kræver hjælp fra voksne/lægen at lære at håndtere de følelser du går med indeni, så det er godt at læse, du gerne vil have lægens hjælp. Helt forståeligt det er vanskeligt at tage skridtet at få det fortalt, men det er et vigtigt skridt, som jeg tænker du ved at skrive herind, måske er lidt tætter på at turde tage næste skridt?
Jeg kan flere steder i dit brev læse en bekymring i forhold til en depression. Nu er jeg jo ikke læge, men kan fortælle at børn og unge også kan udvikle en depression, det kræver lægelig hjælp at få udredt og behandlet, så du har helt ret i at det ikke er noget du skal gå med alene, men have hjælp til, også selvom det kan virke svært og uoverskueligt, så måske er dagen i dag, dagen, hvor du får snakket med en voksen? Udover professionel hjælp kan man også selv gøre noget for at ændre på ens tankemønster, hjælpe en selv med at se de små lyse punkter i dagligdagen. Noter dem gerne ned, og hav dem med dig, så du altid kan tage det frem og læse om gode øjeblikke i dit liv. Du kunne måske skrive om et smil du fik fra en i skolen, om en opgave du fik lavet, som du er tilfreds med, hvor pæn du ser i en bestemt bluse, om en gang hvor du hjalp en anden, et godt stykke musik eller noget helt andet, som sker i din dagligdag. Vi har alle gode øjeblikke, men hvis ikke vi er opmærksomme på det, bliver det let til, vi kun har fokus på når livet er svært. Mon du ville være frisk på at prøve dette? Langsomt handler det om at bygge selvværd og selvtillid op. Det skal bygges op indefra ved langsomt at få øje på dine styrker. Jeg har bemærket at en af dine styrker er mod, du har fundet modet til at skrive herind, en styrke, som du skal være stolt af og som kan hjælpe dig til at få bedt om hjælp og komme videre.
Jeg tænker at det er rigtig vigtigt, at du får noget hjælp hurtigst muligt, så du kan få det bedre. En måde at få hjælp på kunne være hos en psykolog. Som du selv skriver, kunne første skridt være at gå til din læge, som kan give dig en henvisning til en psykolog. Det kan også være, at der er andre muligheder for at få hjælp i den kommune du bor i. Men det er vigtigt, at der er en voksen, som kan hjælpe dig med at søge hjælp, og fx ringer til kommunen og spørger om, hvilke muligheder der er. Når du synes, det er svært, at få fortalt din mor, hvordan du har det, tænker jeg på, om der mon er en anden voksen, som du kunne have lyst til at tale med det om? Det kunne fx være en sød lærer, AKT-læreren, sundhedsplejersken på din skole eller måske en venindes mor? Hvis du synes, det er svært at fortælle den du vælger, hvordan du har det, kan du måske vise ham/hende det brev du har skrevet til brevkassen og mit svar til dig. I brevet beskriver du det hele meget fint. Du kan måske også sige til den voksne, at du har svært ved at fortælle det til din mor, så kan han/hun måske hjælpe dig med at få det sagt til hende, så I sammen kan finde ud af hvordan I får søgt om noget hjælp til dig? Hvordan tror du at det vil være?
Du er selvfølgelig altid meget velkommen til at ringe eller sms’e til Børnetelefonen på 116 111, hvis du har brug for at snakke med en rådgiver. Du kan også logge ind på chatten ved at gå ind på
www.bornetelefonen.dk
.
Jeg håber meget, at du snart får hjælp, så du får det godt igen.
Mange knus og kærlige hilsner
BørneTelefonen
