Dårlige fortid

Kære pige på 13 år,

Det lyder som om, at du har gået med nogle tanker, som har fyldt rigtig meget – meget længe. Så hvor er det sejt gået, at du nu har skrevet herind. Også fordi du skriver om noget, som måske godt kan føles lidt svært at snakke om. Mange tak for dit brev.

Jeg vil starte med at sige, at det er helt normalt at onanere. Det er ikke forkert, at du onanerer. Og det er ikke forkert, at du begyndte at onanere, da du var ti år.

Måske vidste du ikke helt, hvad det var, da du begyndte? Det kan være, at det bare føltes rart. Det kan også være, at du vidste, hvad det var, og at du bare nød det. Uanset hvad, er det helt OK. Men man kan måske godt komme til at føle, at man har gør noget, der ikke ”er for børn”. Måske er det sådan, du har det? Men vi er indrettet sådan som mennesker, at vi bliver interesseret i sådan noget som onani og sex på forskellige tidspunkter. Nogle er ti år, når de opdager, hvad det er. Andre er lidt ældre. Og det er helt naturligt – uanset, om man er ti eller ældre.

Men man kan måske alligevel godt have brug for at tale med nogen om det? Det kan være, at du har en rigtig god veninde, du har lyst til at tale med? Måske kan du starte med at spørge lidt nysgerrigt ind til, om hun egentlig har tænkt over onani og sex - eller om det ikke er noget, hun sådan går og tænker på? På den måde behøver du ikke at fortælle om dine oplevelser med det samme. Og du finder hurtigt ud af, om hun overhovedet er begyndt at tænke på den slags.

Det kan også være, at du har brug for at tale med en voksen om det? Måske vil du kunne tale med en af dine forældre om det? Det kan godt være en lidt svær samtale, og det er ikke sikkert, du føler dig klar til at tale om det hele lige nu.

Det kan også være, at det har hjulpet at skrive herind og læse svaret her?

Du er også velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen eller skrive til os på Chatten, hvis du har lyst til at snakke med os om det. Det er nemlig vigtigt, at du får talt med nogen, så du ikke går rundt med de tunge tanker og følelser omkring onanien. Og at du ikke er ked af det, når du tænker tilbage på de sidste tre år.

Man kan nemlig godt være barn og onanere. Og det er ikke noget, man skal skamme sig over. Det er helt naturligt, at man begynder at interessere sig for sin egen krop og onani. Det er heller ikke unormalt, at man ”udforsker” nogle ting med en ven eller veninde, men sådanne oplevelser kan godt virke lidt voldsomme. Måske har man ikke været helt klar til det. Men det betyder ikke nødvendigvis, at der har været noget forkert i oplevelsen. Man har måske bare brug for at tale med nogen om det og høre, at det er helt OK og naturligt.

De bedste hilsner
BørneTelefonen