Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Cutting

Hej…

Jeg er en pige på 13, som går i 7 klasse.

Jeg har flere gange overvejede at skære i mig selv, da jeg har meget lav selvtillid og selvværd.

Jeg har skiftede skole to gange nu.

Den første gang var det fordi vores skole blev lagt sammen, MEN også fordi jeg blev mobbede bag om min ryg.

Da jeg fandt ud af det blev jeg meget ked af det.

Det var første gang jeg overvejede at skære i mig selv.

Det er omkring 3 år siden.

Jeg faldt ret godt til på min nye skole, men så skete der det at min nye klasse og min gammel klasse skulle lægges sammen. Og så blev jeg mobbede bag min ryg igen.

Jeg vidste det ikke, så jeg var ikke ked af det eller noget. Men da jeg faldt ud af det, græd jeg og løg mig syg fra timerne.

Jeg snakkede ikke med nogen, lukkede mig inde på mit værelse om aften. Jeg spise ikke så meget undgik det gerne. Vær gang jeg kiggede mig i spejlede, så jeg kun dårlige ting. Jeg kunne ikke se det positive i mit liv.

Jeg flyttede så skole igen, til den jeg går på nu.

Jeg faldt ikke så godt ind med det samme, men fandt mig en rigtigt god veninde.

Jeg begyndte af virkelig at overveje tage mit eget liv.

Jeg har plantlagt det hele, og jeg også en seddel hvor der står: Det er ikke jeres skyld men jeg fortjene ikke at være her i livet mere.

Da jeg kom i 7 klasse havde jeg ikke rigtigt nogle venner, og sad bare for mig selv i vinduet i frikvarterene.

Jeg snakkede ikke med nogen om det.

Jeg begyndte igen at overveje at skære i mig selv.

Jeg var ved det en eftermiddag, men mine forælder kom hjem.

Jeg googler vær aften på Cutting, at skære i sig selv, ar efter cutting osv…

Mine forælder ved ikke noget om det.

Jeg spiser ikke særlig meget nu, kun usunde ting.

Det er som om det hjælper lidt, men det gør det jo ikke.

Hilsen: Den ensomme pige.

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du, Tak for dit brev. Jeg er glad for at du rækker ud og jeg synes du er god til at fortælle, hvordan du har det.  Det virker til, at du er en pige, der tænker meget over tingene, hvilket er en god ressource at have. Jeg kan forstå, at du har en historie med dig, hvor du har oplevet mange skoleskift og mobning. Derfor må det have kostet nogle ekstra kræfter af dig, da din klasse blev lagt sammen, nu hvor det ellers gik rigtig godt. Samtidig er det fint, at du aktivt har gjort noget for at komme væk fra et miljø, der ikke var godt for dig. Får et billede af en "korkprop" der trods modstand, insisterer og lykkes med at komme op til overfladen igen. Kan du mon genkende det billede af dig selv eller tror du der er andre der kan? Mobning er aldrig i orden. Desværre er der mange børn, der oplever at blive mobbet. Det er vigtigt, at du ved, at du ikke er forkert og at det ikke kun handler om dig. Mobning er et problem der involverer mange og ofte fortæller om en dårlig kommunikation i en klasse.  Du skriver at du fik en veninde i den nye klasse du går i, men at du er meget alene og føler dig ensom nu. Mon du stadigvæk snakker med den veninde du fik? Nogle børn kan opleve, at de har vanskeligt ved at få nye venner når de flytter skole, fordi de er bange for at blive mobbet igen, hvis de knytter sig til nogen. Er det mon det, der er sket med din nye veninde - at du turde knytte dig til een og så kom til at skubbe hende væk, inden hun (som du måske kunne frygte) nåede at skubbe dig væk?  Jeg tænker, at det er vigtigt at du prøver at se der, hvor du er nu, som en ny start og holde fast i, at der ikke er noget forkert ved dig. Du er god præcis som du er og jeg er sikker på, at du også er en god veninde; det kan jeg regne ud, når du gang på gang i dine skoleskift er lykkes med at komme godt i gang og føle dig godt tilpas i længere tid. Hvordan vil det være at prøve at tage kontakt til nogle af de andre fra klassen? Måske er de lidt usikre på at tage kontakt til dig, selvom de gerne vil, fordi de kan se, at du ikke har det så godt og er meget alene. Hvordan vil det mon være at snakke med din lærer om, hvordan du har det i klassen, så hun er opmærksom på at få dig mere med ind i gruppen?  Du skriver, at du længe har overvejet at skære i dig selv og at du ikke spiser så meget og er ked af dit udseende. Som du selv skriver, tror jeg, du har ret i, at det bunder i et lavt selvværd. Det virker som om at du er en pige der går meget med dine tanker og følelser for dig selv. Er det mon rigtigt? Jeg tænker, at det er vigtigt at du får talt med en voksen om, hvordan du har det og hvad du har med dig fra dine andre skoleskift. Mon der er en voksen du har tillid til, som du vil have mod på at snakke med? F.eks. en af de lærere du fortæller du faktisk er glad for, dine forældre eller en anden voksen du kender? Hvis du synes det er svært at snakke om, hvordan du har det, kunne du måske fortælle det i et brev? Ofte hjælper det at snakke med nogen om, hvordan vi har det, så det ikke hober sig op indeni og bliver helt uoverskueligt.  Du skriver at du har overvejet selvmord og at du har skrevet et afskedsbrev. Det er jeg ked af at høre og det fortæller mig at du har det rigtigt skidt. Afskedbreve er et direkte råb om hjælp , som du skal give nogen lov til at høre. Er det mor og/eller far, der vil være bedst at snakke med først? Jeg tror på, at du godt kan få det godt igen, da du har så mange erfaringer med dig om at klare dig trods alt. Men du har brug for at få noget hjælp til alle de tanker og følelser du går med. Der er altid en løsning og en vej, også selvom den kan være svær at få øje på. Jeg håber, du har fået nogle råd du kan bruge. Du er altid velkommen til at skrive herind igen eller til at ringe til Børnetelefonen på 116111 og tale med en rådgiver. Det er anonymt og gratis. De bedste hilsnerBørnetelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat