Cutting

Kære du, Tak for dit brev. Jeg er glad for at du rækker ud og jeg synes du er god til at fortælle, hvordan du har det.  Det virker til, at du er en pige, der tænker meget over tingene, hvilket er en god ressource at have. Jeg kan forstå, at du har en historie med dig, hvor du har oplevet mange skoleskift og mobning. Derfor må det have kostet nogle ekstra kræfter af dig, da din klasse blev lagt sammen, nu hvor det ellers gik rigtig godt. Samtidig er det fint, at du aktivt har gjort noget for at komme væk fra et miljø, der ikke var godt for dig. Får et billede af en "korkprop" der trods modstand, insisterer og lykkes med at komme op til overfladen igen. Kan du mon genkende det billede af dig selv eller tror du der er andre der kan? Mobning er aldrig i orden. Desværre er der mange børn, der oplever at blive mobbet. Det er vigtigt, at du ved, at du ikke er forkert og at det ikke kun handler om dig. Mobning er et problem der involverer mange og ofte fortæller om en dårlig kommunikation i en klasse.  Du skriver at du fik en veninde i den nye klasse du går i, men at du er meget alene og føler dig ensom nu. Mon du stadigvæk snakker med den veninde du fik? Nogle børn kan opleve, at de har vanskeligt ved at få nye venner når de flytter skole, fordi de er bange for at blive mobbet igen, hvis de knytter sig til nogen. Er det mon det, der er sket med din nye veninde - at du turde knytte dig til een og så kom til at skubbe hende væk, inden hun (som du måske kunne frygte) nåede at skubbe dig væk?  Jeg tænker, at det er vigtigt at du prøver at se der, hvor du er nu, som en ny start og holde fast i, at der ikke er noget forkert ved dig. Du er god præcis som du er og jeg er sikker på, at du også er en god veninde; det kan jeg regne ud, når du gang på gang i dine skoleskift er lykkes med at komme godt i gang og føle dig godt tilpas i længere tid. Hvordan vil det være at prøve at tage kontakt til nogle af de andre fra klassen? Måske er de lidt usikre på at tage kontakt til dig, selvom de gerne vil, fordi de kan se, at du ikke har det så godt og er meget alene. Hvordan vil det mon være at snakke med din lærer om, hvordan du har det i klassen, så hun er opmærksom på at få dig mere med ind i gruppen?  Du skriver, at du længe har overvejet at skære i dig selv og at du ikke spiser så meget og er ked af dit udseende. Som du selv skriver, tror jeg, du har ret i, at det bunder i et lavt selvværd. Det virker som om at du er en pige der går meget med dine tanker og følelser for dig selv. Er det mon rigtigt? Jeg tænker, at det er vigtigt at du får talt med en voksen om, hvordan du har det og hvad du har med dig fra dine andre skoleskift. Mon der er en voksen du har tillid til, som du vil have mod på at snakke med? F.eks. en af de lærere du fortæller du faktisk er glad for, dine forældre eller en anden voksen du kender? Hvis du synes det er svært at snakke om, hvordan du har det, kunne du måske fortælle det i et brev? Ofte hjælper det at snakke med nogen om, hvordan vi har det, så det ikke hober sig op indeni og bliver helt uoverskueligt.  Du skriver at du har overvejet selvmord og at du har skrevet et afskedsbrev. Det er jeg ked af at høre og det fortæller mig at du har det rigtigt skidt. Afskedbreve er et direkte råb om hjælp , som du skal give nogen lov til at høre. Er det mor og/eller far, der vil være bedst at snakke med først? Jeg tror på, at du godt kan få det godt igen, da du har så mange erfaringer med dig om at klare dig trods alt. Men du har brug for at få noget hjælp til alle de tanker og følelser du går med. Der er altid en løsning og en vej, også selvom den kan være svær at få øje på. Jeg håber, du har fået nogle råd du kan bruge. Du er altid velkommen til at skrive herind igen eller til at ringe til Børnetelefonen på 116111 og tale med en rådgiver. Det er anonymt og gratis. De bedste hilsnerBørnetelefonen