Can’t handle my life and feelings

Kære 14-årige pige.

Godt at du skriver til os, så vi kan hjælpe med at se på, hvad der kan være det rigtige for dig, i den situation du står i.

Du fortæller din baggrundshistorie. Her skriver du flere ting, som jeg tænker kan være medvirkende til, at du er der, hvor du er i dag. Du fortæller om din mor, der måske er psykisk syg. Du fortæller om, at din lillebror døde for 3 år siden.

Du fortæller også om, at I jævnligt har besøg af folk fra kommunen. Det lyder ikke som om, at du synes det hjælper. Måske tværtimod?

Du fortæller også, at kommunen og din lærer har foreslået flere ting. Du nævner psykolog, sorggruppe og voksenven. For nogen mennesker kan flere af disse ting være en rigtig god hjælp. Men du har ikke haft lyst til nogen af til nogen af tilbuddene. Er det mon rigtigt forstået?

Måske har du ikke brudt dig om måden, det er blevet gjort på. Måden de talte til dig på eller noget helt tredje. Jeg kommer til at tænke på, at måske var du simpelthen ikke klar til den hjælp. Det er meget almindeligt, at man i starten kan mærke modstand mod “fremmede” personer, der kommer og vil hjælpe. For de kender dig jo ikke, og du har ikke valgt dem. Nogle vil hen ad vejen lære personerne at kende og få tillid til dem, og vil med tiden have gavn af den hjælp. For andre kommer den tillid aldrig.

Jeg ved ikke, om du på sigt vil kunne få tillid til dem og få gavn af hjælpen. Men det lyder ikke som om, at du lige nu har lyst til de tiltag, kommunen har valgt for dig. Jeg bliver usikker på om du er glad for de samtaler, du har med din lærer. Jeg tænker, at det er ok at sige fra over for disse samtaler, hvis du synes ,de er mere ubehagelige end rare. Men hvis du synes, at du får bare en lille smule ud af dem, er det måske værd at fortsætte. Det kan du jo tænke lidt over.

Når jeg læser, det du skriver om, hvordan du har det i dag, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, at det lyder som om, at du har brug for noget hjælp. En der lytter, og en der taler med dig om, hvordan du har det. En der kan tale med dig om den trance, du føler du er i. Voksne har mulighed for at give dig denne hjælp.

Men jeg tænker også på, at det lyder som om, at du selv skal være med til at vælge denne hjælp. Hvis du oplever, at det er vanskeligt for dig at blive ‘hørt’, så vil jeg foreslå dig, at du får en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

En bisidder fra BørneTelefonen er en voksen, som kan gå med dig til møder i kommunen, når du skal fortælle om, hvordan du har det.

Bisidderen kan gå med dig for at støtte dig og hjælpe dig med at få sagt de ting, som du synes er vigtige.

En bisidder kender også meget til børns rettigheder og kan derfor også fortælle dig om de rettigheder, du har.

Vores bisiddere har hjulpet rigtig mange børn og unge, med at få den hjælp de har brug for. Hvis du gerne vil høre mere om, hvordan en bisidder kan hjælpe dig, så ring til os på 116111. Du kan også læse mere her: Bisidder fra BørneTelefonen

Men du kan også tage kontakt til Headspace. Her kan børn og unge anonymt henvende sig både på tlf., mail og ved at møde op. Og du har mulighed for at tale med den samme person flere gange.

Når jeg læser dit brev, kan jeg se en vilje til at få det bedre og til at få hjælp. Jeg håber, at du vil bruge dette til at række ud efter den hjælp, f.eks. på en af de måder som jeg har foreslået dig.

Kærlig Hilsen

BørneTelefonen