Brev

Bare ikke i live mere..

Nu sidder jeg her igen i min seng kl lort om aften, jeg har ikke sovet i over en uge! Jeg er konstant træt og udmattet. Det eneste tidspunkt jeg kan sover er 30 min – 1 time efter skole.

Mit liv de sidste tre år har været et levende helvede. Hver dag er gået med selvmordstanker, selvskade, anoreksi og nogen forældre der ikke opfatter noget! Mine forældre plejede altid at skulle vide hvor jeg var, nu kan jeg komme hjem midt om natten på hverdage uden min far lægger mærke til det.

Mine forældre er skilt og jeg bor ikke længere hos min mor, hun smed mig ud her for 6 månederstid siden, jeg ved stadig ikke hvorfor. Så jeg er tvunget til at bo sammen med min far, som har glemt han har en datter. Så altså der hjemme kommer jeg kun nå jeg skal sove.

Skolen gør det ikke meget bedre,
jeg diskutere ned lærerne om hvorvidt jeg skal følge med og komme til timerne når jeg ikke forstår hvad de siger,
jeg mener ikke at det er nødvendigt at blive hakket ned på hele dagen.

Jeg har altid haft problemer i skolen, fra 0-8.klasse blev jeg mobbet, efter fire skoleskift stoppede det, men karaktererne har ikke ændret sig. Der er også noget der hedder venner, det heller ikke noget jeg kender meget til. Så min dag går med at gå i skole fra 8 – 15 med skæld ud over at jeg er for dum! Derefter skal jeg nok til træning (fodbold) hvor jeg igen for at vide at jeg ikke er god nok.

Og så er der de aftner hvor jeg sætter mig på en bro eller et andet sted, og fantasere om hvor dejligt det ikke ville være at være død. Grunden til jeg ikke er det endnu? Ja, det ville jeg også gerne vide.

Efter håbet om at dø, skal jeg jo så hjem og “sove” det kalder jeg det når jeg sidder oppe hele natten og skærer mig selv halvt ihjel!

Og så skal jeg være taknemlig overfor livet?

Fra hende der ikke er ønsket!

Pige, 15 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år,

Tak for dit brev. Det er flot, at du har haft overskud til at skrive til os. Jeg kan godt forstå, at du har svært ved at få øje på noget godt ved livet lige nu med de ting, som du beskriver. Men jeg kan få øje på en pige, der gerne vil livet helt inde i hjertet, men har brug for voksenhjælp til at komme videre.

Har du fortalt din far, hvad det gør ved dig, at du føler, han ikke interesserer sig for dig, og at du faktisk savner ham, selvom I bor sammen? Tit tror forældre, at de gør de unge en tjeneste ved at lade dem have deres eget liv. Det er vigtigt, at din far ved, hvordan du har det for at kunne ændre på sin adfærd overfor dig. Måske ved din far godt, at du ikke har det godt for tiden, måske har han brug for noget hjælp til, hvordan han kan støtte dig bedst. Du kan give din far nummeret til forældretelefonen 35 55 55 57, hvor han kan få en snak med voksne, der er vant til at snakke med forældre som din far.

Du skriver, at din dag i skolen går med at få skæld ud. Når man skal være så mange timer i skole, er det vigtigt, at det giver mening for en, og at der er rart at være der. Det betyder, at det godt kan være svært at lære, og at der er nogen, som skal kæmpe lidt mere. Men det er skolens ansvar sammen med eleverne at skabe en tryg skole for alle.

Nu kommer jeg til at skrive det samme igen, men det er så super vigtigt, at din lærer og skolen ved, hvordan du har det i skolen, og hvordan du oplever, at du bliver behandlet, for at de kan ændre på sig og hjælpe dig med at finde en løsning på, hvordan du kan få det bedre.

Kunne det være en start, at du og din far sammen fik talt med din lærer/skole og lagt en plan for, hvordan du kunne få det bedre? Måske har skolen nogen, de bruger til at hjælpe sig, når eleverne kører lidt træt i det hele, som du oplever lige nu.

Jeg ved godt, at det kan være svært at få taget hul på de her snakke med din far og lærer, og hvis det er alt for uoverskueligt, kan du starte med at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvor der sidder voksne klar til at hjælpe.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Kan jeg komme til psykolog uden forældre?

Døds tanker

Flere breve om Selvmordstanker

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Læs mere her

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Prøv at bygge et brev

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Bare ikke i live mere..

Børnetelefonen

Kan jeg komme til psykolog uden forældre?

Døds tanker

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Giftlinjen

Headspace

Trin for trin Byg et brev

Ring

SMS

Ring