Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

BANGE

Hej BB..

Jeg er virkelig virkelig virkelig ked af det. Jeg føler at mit liv er helt ødelagt og jeg har mistet lysten til sådan ca. alt.

Jeg plejede at være den flittige pige i skolen som alle syntes godt om, men nu er jeg langt fra flittig – jeg aflevere ikke opgaver, vi kan sige at jeg faktisk intet laver og har mistet motivering i skolen.

Jeg græder mig selv i søvn. Ligenu græder jeg også. Jeg håber jeg kan få svar hurtigst muligt..

Jeg har sendt et billede til en dreng.. Han bor 2 timer væk fra mig (jeg vil helst ikke nævne byerne) jeg sendte ham et billede men man kan ikke se mit ansigt. Og ligepludselig fik min klassekamerat kontakt med ham også, og hun er typen der kunne finde på alt med sine søskende. ghetto.

Jeg skriver ikke med drengen mere men han har screenshot.

Jeg er så bange for at de søskende spørg om billedet og han så sender det. jeg er så så bange og jeg kan slet ikke overskue noget, jeg er ked af det hele tiden, et smil er blevet sjældent fra mig af nu.

og nu har en af mine drengevenner også fået kontakt med drengen? jeg er så bange.

Jeg ved ikke om jeg skal blokere eller fjerne ham som ven (så jeg bange for at han deler billedet for at hævne sig eler hvis han bliver sur).

JEG VED IKKE HVAD JEG SKAL GØRE. jeg er så bange.

jeg ved ikke hvad jeg skal skrive til ham………..

HJÆLP MIG:((((((((((((((((((((((

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Jeg kan godt forstå, at du har svært ved at koncentrerer dig i skolen, når du er så bekymret. Det er helt forståelig. Du skriver, at du plejede at være en flittig pige i skolen, men at du nu er ked af det hele tiden og intet laver. Det vil jeg gerne prøve at hjælpe dig med.

Det er sådan at det er ulovligt at dele billeder af andre, uden man har fået lov. Sker det, har man ret til at kontakte politiet og melde det. Det står i loven.

Jeg læser dit brev sådan, at han ikke har delt billedet endnu. Men I har pludseligt fået flere venner til fælles, og du er nervøs for, om han kunne finde på at dele billedet med dem.

Det kan jeg godt forstå. Jeg vil derfor foreslå, at du sender ham en besked, hvor du fortæller ham, hvordan du har det med billedet. Og fortæller, at han skal slette det med det samme. Du kan i samme besked oplyse ham om, at det er ulovligt, hvis han sender billedet videre, og at du melder ham til politiet, hvis han gør det.

Gem den SMS, du sender, og den samtale I eventuelt får derefter omkring billedet. På den måde har du bevis for, at du har bedt ham slette det.

Skulle han sende billedet videre alligevel, kan du vælge at gå til politiet.

Og så tænker jeg at, det kunne være rart at have en voksen med som kunne støtte dig. Kunne det være dine forældre? Eller er der mon en anden voksen, som du er tryg ved?

Måske er det ikke så nemt at skulle fortælle sine forældre, at man har brug for hjælp efter at have sendt et privat billede til en dreng. Det kan jeg godt forstå, men jeg tænker at forældre generelt rigtig gerne vil hjælpe til, hvor de kan.

Måske kan du bede om hjælp ved, at sende en SMS til dem? Det kan være nemmere end at fortælle dem direkte, hvad der er sket.

Du kan skrive, at du har gjort noget, du fortryder rigtig meget. Og at du har brug for deres hjælp. Du kan kort beskrive, at en fyr har delt et privat foto af dig, og fortælle at du er nervøs for at de  bliver sure på dig. Men at du altså har brug for hjælp til at gå til politiet.

Det at få lettet sit hjerte kan være en stor hjælp, når man går og er bekymret. Jeg tænker derfor, at det – uanset hvordan drengen reagerer på din SMS – nok kunne være rart for dig at tale med en voksen. De fleste voksne ved godt, at unge kan ende i en situation som din. Og det kan være så stor en lettelse, at få talt tingene godt igennem med en, der kan hjælpe.

Hvis du har lyst, kan du sammen med dine forældre, en veninde eller en anden voksen gå ind på BørneTelefonens side og læse vores gode råd om deling af billeder:

https://bornetelefonen.dk/socialemedier/

Jeg ved, at der er mange andre i samme situation som dig. Her på BørneTelefonen har vi talt med mange, som har frygtet at blive ydmyget ved at få delt private billeder og videoer. Du er slet ikke den eneste, der er blevet grebet af en stemning og har fået sendt et billede, de fortryder. Det kan måske hjælpe lidt at vide, at det altså ikke er dig, der har gjort noget forkert.

Jeg håber, jeg har hjulpet dig til at finde modet til at skrive til ham, at du vil have at han sletter billedet, da du ikke ønsker, at andre skal se det. Og at du melder ham til politiet, hvis han deler det. Så den glade, flittige pige kan komme frem igen.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat