Brev

kys

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 13 år.

Hvor er det dejligt at du skal på lejrtur og at du glæder dig.

Det er helt naturligt at have fantasier om at kysse drengene og der kommer måske nogle drenge som du ikke kender. Det kan blive spændende for dig, at lære nogle andre drenge at kende også.

Jeg er sikker på, at du ønsker at det skal blive en god oplevelse for dig, derfor er det også vigtigt, at du tjekker den rigtige lidt ud. De bedste kys får vi, når vi har nogle følelser for hinanden, når vi kan mærke, at vi kan lide hinanden.

Du kan vise ham du har lyst til at kysse med, din interesse. Du kan snakke med ham, se ham i øjnene, smile til ham og måske tjatte lidt venskabeligt til ham, Du kan også spørge ham om I skal gå hen et andet sted for jer selv, hvor I bedre kan snakke uforstyrret. Det kunne være udenfor i haven.

Din bedste chance for at score en dreng at kysse med, er ved at være dig selv. Der er kun en af dig, du er unik, og det er til din fordel.

Du rater dig selv til 6,5 det er da rimelig godt. Tag dit ynglings tøj på og fremhæv det hos dig selv, som du selv synes, er det kønneste ved dig selv. Det handler om at du føler dig godt tilpas inden du skal mødes med drengene.

Du skal vide, at der vil være andre både piger men også drenge, der føler den samme usikkerhed og som stiller sig selv de samme spørgsmål som dig.

Prøv at se hvor afslappet du kan være i situationen. Vi mennesker kan godt lide mennesker der hviler i sig selv, eller som bare er lidt modige.

Så tro på dig selv og gå efter det du ønsker dig.

BørneTelefonen sender dig et stort kram og et held og lykke.

 

 

 

 

 

læs og giv råd til at springe ud

Vil du gerne fortælle din familie og venner om din seksuelle orientering?

Her kan du få andre børns gode råd til, hvordan du kan gøre det. Du kan også dele dine egne oplevelser og gode råd.

få flere gode råd og viden om seksuel orientering

Er jeg homoseksuel? biseksuel? Aseksuel? Og hvornår er man overhoved sikker? Det er spørgsmål, som vi oplever, fylder meget på BørneTelefonen. 

Der findes ikke noget rigtigt eller forkert svar. Det kan være meget forskelligt, hvordan man mærker sin seksuelle orientering. Nogle oplever også, at deres seksualitet ændrer sig flere gange i livet. Det handler om, hvad du føler dig tryg og godt tilpas med.  

Her kan du teste din viden om seksuelle orienteringer, få andre børn og unges gode råd til at springe ud, og få hjælp til hvordan du kan blive mere tryg ved din seksualitet 

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat