Hvem er jeg mon?

Navne i brevet er anonymiseret af redaktionen

Hej bb

Jeg har virkelig brug for hjælp, til at forstå mine tanker! For de er blevet meget forvirrende den sidste tid.

Jeg har i stort set hele mit liv set mig selv som panseksuel. For ca. 1 måned siden, opdagede jeg, at jeg synes samfundets pige stereotyp, (Der går med make-up, piner sig selv med høje H…., har pige problemer og alt det der,) bare går mig på, for jeg kan ikke lide at folk ser mig sådan, når det ikke er sådan jeg er. Jeg begyndte så, at synes det var irriterende, når folk brugte hun om mig og kaldte mig en pige. Jeg tænkte at jeg er Nonbinær. Jeg sprang ud til min tætte familie, (Altså dem jeg bor med,) og til mine bedste venner, fordi jeg tænkte de ville respektere mig, det gjorde de så heldigvis, jeg havde været virkelig nervøs.

Nu skal vi lidt tættere på mit problem. Det startede med, at jeg synes hetero par var ligeså kedelige som at se en fugl der sidder i et træ.

Der er en handling jeg tydeligt kan se, drengen kysser pigen, men ingen følelser, (jeg tror faktisk der var følelser, når jeg så den slags engang, men jeg kan ikke huske det.) jeg begyndte, at overveje om jeg i virkeligheden slet ikke var til drenge alligevel. Men det blev endu mere kompliceret. Jeg begyndte nemlig også at miste mine følelser over for lesbiske par, ikke lige så meget som for heteroer, (heldigvis) men nogle følelser forsvandt, det er jeg ikke i tvivl om. Jeg begyndte så, at interreseret mig virkelig virkelig meget for homoseksuelle par!

Kender du Young royals? Jeg har set den del hvor de har sex i episode 4, en million gange, den gør mig så glad, og jeg begynder at ønske jeg lå der, men så snart jeg ønsker det, føles det hele forkert. Jeg har jo en pige krop og jeg vil gerne se 2 drenge sammen. Men det kan jo ikke være mig, så jeg kan kun gøre mig selv tilfreds med, at forstille mig, at jeg er inde i en af de her drenges kroppe. Fra ild til aske har jeg også lyttet en del til i lydbog, da det bliver beskrevet så fint hvordan Tonny og Aske kysser, og hvordan de elsker hindanden, og hvordan de er homoseksuel. Jeg ville ønske at jeg kunne være en af dem!!!

Det er ulideligt at jeg ikke bare er født som en dreng, så ville jeg slippe for alle de her tanker. Men jeg har faktisk slet ikke lyst til at være en dreng i andre situationer end den seksuelle og intime. For jeg elsker at være hvad end jeg nu er, Nonbinær/en pige med kort hår, der bruger de/dem.

Jeg ville ønske at der ikke fandtes køn, og at alle mennesker bare så ens ud, det ville gøre det hele så meget nemmere!

Jeg vil lige sige, at jeg faktisk er vild med min vendinde, hun er hetero, så det er jo ikke den bedste situation for mig.
I konklusion:
Med de mennesker jeg møder, bliver jeg kun vild med piger.
Når jeg går mig en tur på gaden, føler jeg ikke noget som helst for noget. Jeg tror at det er fordi, jeg først rigtig tænder på det, når der er 2 kroppe sammen. Så hvis jeg bare ser en lækker pige/dreng/noget andet føler jeg ikke noget. Men hvis jeg kender personens personlighed, så kan jeg blive vild med personen, og så kan vores kroppe ligesom komme sammen og ja, så tænder jeg på det.

Jeg elsker at se/læse om homoseksuelle par, og ville ønske at jeg var i et homoseksuelt par, men jeg vil ikke ønske jeg er en dreng?!
Jeg modsiger mig selv for vildt, og det er vildt frustrerende!
Er det virkelig bare sådan man har det, når man er teenager?! Er ens hjerne i et rod, som man ikke kan finde op eller ned på. Og modsiger man sig selv for vildt?

Jeg sidder her kl 2 om natten og skriver til jer fordi, det er svært at sove når man er sp forvirret.

Jeg vil bare lige sige her til sidst, at jeg stadig kæmper mod min spiseforstyrrelse, og at jeg har været utrolig ensom og har været noget deprimeret for blot et års tid. Så det tager virkelig hårdt på mig når jeg ikke har kontrol over de ting der sker i mit liv, jeg har virkelig brug for at forstå mig selv, så jeg kan komme videre i mit liv.

Tak til dig som sidder og læser mit brev lige nu! Du er frivillig og, du hjælper mig! Du ændre massere folk liv når du gør det her, jeg er slev blevet hjulpet af folk som dig, der er frivillige på BørneTelefonen, så tusinde tusinde tak for at du gider at bruge din tid på at hjælpe en forvirret lille skabning som mig.