Hej Pige
Hvor er det godt du skriver når du har spørgsmål.
Her på BørneTelefonen hører vi tit fra børn/unge, der har spørgsmål til seksuel orientering. Jeg skal hjælpe dig så godt jeg kan.
Først vil jeg fortælle dig, at det at finde sin seksualitet ikke afhænger af ens alder. Det er en proces som og ens seksualitet kan ændre sig hele livet. Der er ikke nødvendigvis ét bestemt tidspunkt, hvor man bliver afklaret tidspunkt. Det er helt forskelligt fra person til person.
Nogen opdager måske allerede som barn at være til trukket til drenge og at det aldrig ændrer sig, andre går måske de første mange år af deres liv og oplever kun at værre til trukket til piger – indtil de en dag møder en dreng de kan lide.
Ens orientering er ikke noget man behøver vide med 100% sikkerhed og det kan ændre sig.
Du skal også vide at det er helt almindeligt at ens seksuelle orientering er noget man begynder at ligge mere mærke til omkring din alder, og det er en meget personlig ting.
Det betyder man ikke behøver dele det man andre, hvis man ikke vil – men det betyder også at folk ikke kan fortælle dig, at du er forkert eller tager fejl.
Det er kun dig, der kender dine følelser så hvis du føler du kan lide drenge og piger, men mest drenge så er det sådan det er for dig. Det er ikke noget du skal forsvare/eller have godkendt. Hvis andre synes det lyder mærkeligt, er det deres problem. Du har ret til at være dig selv.
Som sagt er det kun dig, der kan vide hvad din orientering er, men jeg tænker du måske kan være det som hedder biseksuel. Det kan du læse mere om her LGBT+ Danmark , hvor du også kan læse om andre seksuelle orienteringer. Måske kan du finde en der passer på dig, som du har det lige nu.
Hvis du har mod på det, kan det hjælpe at have en at snakke med om sine tanker og oplevelser. Det skal selvfølgelig være en du stoler på, når det kommer til noget privat som din seksuelle orientering. Det kan være en voksen eller måske en på din egen alder.
Jeg håber mit svar kan hjælp dig, husk på at du har ret til at definere dig præcis som du vil. Dine følelser er helt rigtige – lyt til dig selv, og lad ikke nogen fortælle dig, at du ikke kender dine følelser på grund af din alder.
Du er meget velkommen til at skrive igen eller ringe på 116111, hvis du har brug for at tale direkte med en af os.
Knus til dig og kærlig hilsen BørneTelefonen.