Brev

Voltægt

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15
Tak for dit brev, det var godt fundet på at skrive til brevkassen, når nu ikke den voksne på dit børnehjem forstod, at det virkelig var alvor! Som du kan se, har vi redigeret i dit brev. Vi har selvfølgelig læst hele brevet, men fordi der også er en del mindre børn, der læser breve og svar, har vi fjernet de steder, hvor du i detaljer beskriver, hvad din chef udsatte dig for.
Og du har fuldstændig ret. Det var voldtægt, og jeg kan forestille mig, at det må være en meget ubehagelig situation for dig at skulle at møde på arbejde, efter han i den grad har krænket dig... 
Jeg synes ikke, du på egen hånd skal finde ud af, hvad der nu skal ske... (Der er jo mange ting at tage stilling til: Skal det meldes til politiet? Skal du overhovedet arbejde for ham mere? Har du brug for at snakke med en fra Center for seksuelle overgreb?)  Derfor vil jeg opfordre dig til endnu engang at forsøge at få en af de voksne omkring dig i tale. Kan du mon finde styrke til det?
Måske har du helt mistet tilliden til din kontaktpædagog? Eller ville du evt. turde vise ham/ hende - eller en af de andre voksne på stedet - dit brev til brevkassen sammen med vores svar? Grunden til jeg foreslår det er, at det forhåbentlig ville kunne få dem til at indse, at du har brug for deres støtte... Og at de er nødt til at tage dig alvorligt og få snakket med dig om, hvad du har brug for lige nu...
Hvis ikke du kan det, så vil jeg i stedet opfordre dig til at kontakte BørneTelefonen på 116 111 og tale med en rådgiver om, hvad der ellers kunne være af muligheder. Det kan nemlig ofte være nemmere at finde brugbare ideer, hvis man kan tænke højt sammen med en anden. (Synes du det er svært at tale om, kan du jo evt. sms'e i stedet...)
Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat