Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Voldtaget :'(

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 15 år.

Tak for dit brev til BørneBrevkassen, det er rigtigt godt du skriver hertil. Det lyder bestemt ikke rart, det du beskriver, og det må have været en rigtigt grim oplevelse for dig. Det var meget stærkt, at du blev ved at holde fast i, at du ikke ville mere, også selvom du måtte slå på ham før han forstod dit Nej. Jeg kan godt forstå dig, når du ikke bryder dig om at modtage smser fra ham.
 Jeg ved ikke, om han skriver andet end, at han vil mødes med dig igen. Mon, han helt har forstået, at du slet ikke er interesseret i at tale med ham, eller har han forstået, at du ikke synes det var ok det der skete til festen? Måske har du svaret ham, og fortalt hvordan det føltes for dig? Hvis ikke, skal du måske skrive til ham, at du føler at dine grænser og dit nej blev overskredet til festen? Så forstår han måske bedre hvad det er der sket, og at han skal respektere når du siger nej. 

Jeg tænker på om det er en oplevelse, du har talt med nogen om? Måske kan det føles grænseoverskridende eller voldsomt at skulle sætte ord på, men jeg tænker alligevel, at det ville være en oplevelse, som det ville være godt at tale med en voksenom.  Mon, du er enig i det, og klar til at tale med en voksen om det?  

Du beskriver dine bekymringer for at møde ham igen, det kan jeg godt forstå du ikke ville havde det godt med. Jeg tænker også, det må være ubehageligt for dig, at modtage sms’er fra ham. Jeg tænker alligevel også på, at det der skete, og hvordan du har det med lige netop den oplevelse af, at I havde sex sammen?

Selv om du måske lige nu tænker du har det nogenlunde, og har kunnet få ham til at stoppe, efter du kraftigt sagde det til ham nogle gange, kan jeg godt blive bekymret for hvordan du har det.

Kunne du måske tale med dine forældre om, hvad det er du har været udsat for. De kunne måske hjælpe dig med at bede drengen om, ikke at kontakte dig mere. Hvad tænker du om det? Hvis du er bekymret for, hvordan du skal fortælle det, ville det så være en mulighed for dig at skrive det som et brev til dem?  

Jeg spekulerer på, om du har været ved læge efter det der er sket? Grunden til, at jeg spørger, er i forhold til risikoen for graviditet efter sex. Måske beskyttede I jer med kondom, og måske tager du p-piller? Jeg ved ikke om der ku' være en risiko for, at du er blevet gravid, om det er noget du går og bekymrer dig om? Men, hvis du er i tvivl, så vil jeg anbefale at tale med dine forældre om det,  tage en graviditets test og opsøge lægen hvis du har brug hjælp?  

Når jeg læser dit brev og din overskift bliver jeg meget i tvivl om, hvordan du egentlig har det med det overgreb du har været udsat for. Jeg spekulerer også på hvor gammel den dreng der forgreb sig på dig er. Derfor vil jeg opfordre dig til, at kontakte en af Børns Vilkårs rådgivere inde på BørneTelefonen på 116 111, du kan godt være anonym, når du ringer dertil. Så kan I tale mere om hvordan du har det og hvilke muligheder der er for at bearbejde og få talt med nogen der er tæt på dig.

 

Mange kærlige hilsner

BørneBrevkassen.

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld digital krænkelse

Anmeld ulovlig deling af billeder og video samt digital afpresning
Læs mere

Anmeld seksuelt overgrebsmateriale

Anmelde seksuelt overgrebsmateriale med børn
Læs mere

Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb

Hjælp til at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat