Brev

Voldtaget??? taget på forskellige steder på kroppen???????

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 15 årige pige

Jeg kan da godt forstå, at du har brug for at dele dine oplevelser med nogen. Derfor er det fint, at du skriver herind. Måske får du bagefter lyst til, at tale med andre om det.

Først vil jeg sige, at jeg sagtens kan forstå, at det både kan være spændende og skræmmende på samme tid. Dernæst vil jeg sige, at lige meget hvor “sjovt” det har været eller var ment, så er det aldrig i orden at tage på nogen uden deres tilladelse.

Alle mennesker har retten til, at bestemme over deres egen krop og det skal andre respektere.

Du skriver, at du ikke rigtig får sagt fra og måske også selv syntes, at det er lidt sjovt og spændende. Drengene er sikkert blevet revet med af en stemning, og har derfor været alt for grænseoverskridende. Det er selvfølgelig ikke i orden, de burde have spurgt om det var noget som du også havde lyst til.

Når jeg læser dig brev, tænker jeg, at drengene har gjort en del ting, der ikke er i orden. Det er heller ikke okay, at true med at voldtage og bestemme hvem der skal være i rummet osv.

Jeg synes, at du skal tale med dine veninder om, at det ikke var en god måde at være sammen med drengene på (selvom det var spændende). Måske kan I sammen finde nogle gode måder at sige fra på, hvis du skulle komme ud for det igen. Måske kan I oveni købet få fortalt drengene, at det ikke var i orden og I godt ved, at I ikke fik sagt fra i tiden – men at det ikke skal ske igen. Så ved drengene også, at de ikke skal gøre sådan over for andre piger.

Lige så snart du mærker den fornemmelse i maven, som gør dig usikker skal du sige fra/stop. Det er den fornemmelse som fortæller dig, hvornår dine grænser bliver overskredet.

Jeg tænker også, at dine første oplevelser med drenge og senere sex, skal ske under andre og mere hyggelige og trygge omstændigheder.

Måske kan du også tale med dine forældre om din oplevelse – de kender dig godt og ved sikkert hvad du har brug for af råd eller omsorg. Oplevelsen her vil måske dukke op i dine tanker en gang imellem. Og derfor er det godt, hvis der er nogen tæt på dig, der ved, hvad det handler om.

Hvis du har brug for at tale mere om det, og/eller tale om hvad du kan sige til dine forældre, vil jeg opfordre dig til at ringe til BørneTelefonen på 116 111.

De bedste tanker fra BørneTelefonen

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld digital krænkelse

Anmeld ulovlig deling af billeder og video samt digital afpresning
Læs mere

Anmeld seksuelt overgrebsmateriale

Anmelde seksuelt overgrebsmateriale med børn
Læs mere

Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb

Hjælp til at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat