Kære m
Du skal have en stor tak for dit brev. Hvor er det godt du har skrevet. Det er meget tydeligt, at det er en voldsom oplevelse, du har været ude for. Jeg kan forestille mig, at det har været et brev, der var svært at skrive, så jeg synes det er SÅ sejt af dig, at det er lykkedes for dig. Jeg er sikker på, at du med dit mod viser andre, at de kan gøre det samme og på den måde, tænker jeg, at du er en kæmpe hjælp for mange andre.
I mit svar til dig vil jeg gerne svare på dit spørgsmål og også prøve at give dig nogle råd, som du forhåbentlig kan bruge til noget.
Jeg vil gerne begynde med at skrive, at når man taler om voldtægt, så betyder det at et menneske har tiltvunget sig samleje med et andet, imod dennes vilje, det er ikke sådan jeg læser det du skriver. Et andet begreb man kan bruge er et seksuelt overgreb. Det betyder, at nogen har gjort noget seksuelt ved én, som man ikke selv har ønsket. Jeg tænker at det er det, du har været udsat for.
Lige gyldig om det er voldtægt eller et seksuelt overgreb, så vil jeg gerne have at det er meget tydeligt for dig, at det IKKE er i orden, det han gjorde ved dig. Faktisk er det ulovligt. Det er det blandt andet, fordi du ikke selv ville, men det er det også, fordi han er så meget ældre end dig. Han har tvunget dig til noget mod din vilje, og det er ulovligt. Det er en helt naturlig reaktion, at det går dig meget på. Det gør det for alle, der har været udsat for en oplevelse, der er så voldsom. Der er jo desværre også andre, der har været udsat for det, du har været udsat for. Og der er også mange andre, der er stivnet, blevet bange eller af andre grunde ikke har gjort modstand. Det er også helt naturligt, at man bebrejder sig selv, at man ikke gjorde noget og ikke gjorde modstand. Er det mon også en følelse, du mærker?
Når du skriver, at det er en fra 10. tænker jeg, at det er en fra din skole. Jeg kan forestille mig, at det må være rigtig svært, at du kan risikere at se ham i skolen. Måske er der også andre tanker og følelser, der er rigtig svære for dig at håndtere.
Du skriver, at du ikke har sagt det til nogen endnu. Når du bruger ordet endnu tænker jeg, at du har tænkt dig at sige det på et tidspunkt. Det synes jeg vil være en rigtig god idé. Nogen gange kan det være en fantastisk hjælp, at man ikke går helt alene med så stor en viden. Måske mærker du allerede en lettelse ved, at du har skrevet brevet?
Jeg er nysgerrig efter, om du mon har en idé om, hvem du kan betro dig til? Hvad med dine forældre, vil du mon kunne sige det til dem – eller til en af dem? Det kan også være, at du har en lærer, du har tillid til? Eller en mor til en god veninde? Nogen gange kan det være nemmere at fortælle det til en på din egen alder. Måske har du en god veninde, som du tænker, vil være god at tale med? Det kan også være, at en veninde kan hjælpe dig med at fortælle det til en voksen. Måske synes du det er svært at få det sagt. Jeg kan forestille mig, at det kan være svært at fortælle, at man har været udsat for sådan en voldsom oplevelse? Måske er du også i tvivl om, hvordan den du fortæller det til vil reagere?
Hvis du har lyst, kan du ringe til BørneTelefonen på 116111 og få nogle ideer til, hvordan du kan få det fortalt videre. Måske kan det gøre det nemmere, hvis du læser dit brev og svaret højt og på den måde får fortalt din historie. På BørneTelefonen kan du også være anonym. Jeg vil virkelig ønske for dig, at du kan få fortalt om din oplevelse, så du ikke skal gå med den helt alene og så du kan få noget hjælp til at komme over det.
De største tanker og kram fra BørneTelefonen
