Kære pige på 16 år
Tak for dit brev. Jeg er rigtig glad for, at du har valgt at skrive ind til os, for jeg kan godt forstå, at det ikke er nogen rar situation, du står i.
Jeg vil starte med at fortælle dig, at jeg faktisk godt kan forstå, at du endte med at trække det hele tilbage, da du var 10-11 år gammel, for det må ikke have været særlig nemt at stå med det helt alene, og en mor der troede, at det hele bare var løgn.
Du spørger helt konkret, om du kan tage sagen op igen, når du er blevet myndig, og ja det kan du godt, men hvorfor tænker du at vente, til du er blevet myndig..?
Som jeg læser dit brev, virker det som om det er rigtig svært for dig at gå med så stor en hemmelighed helt selv, og selvom det også kan være rigtig svært at komme ud med, ved jeg, at der er flere af dem, som har været igennem noget lignende, der oplever det som en stor lettelse at komme ud med det.
Jeg tænker, at hvis du beslutter dig for at genoptage sagen nu, hvor du er 16, kan du få hjælp fra noget der hedder en bisidder, som vi har her inde ved Børns Vilkår (dette vil desværre ikke være en mulighed, når du er blevet myndig). Det er en voksen, som kender til alle de forskellige regler og love, og som sørger for, at der bliver lyttet til det, du har at sige. På den måde vil du ikke stå alene med det, men er sammen med en voksen, som vil gøre sit allerbedste for at hjælpe dig. Du kan læse mere om vores bisiddere her >>
Hvis du tænker, at det kunne være rart at få en bisidder, kan du fx starte med at ringe til BørneTelefonen på 116 111, så skal de nok hjælpe dig med, hvordan du skal gøre. Du kan også ringe, hvis du bare gerne vil høre mere om, hvordan en bisidder vil kunne hjælpe dig. Nu ved jeg ikke, hvordan det kom frem, da du var 10-11 år gammel, men en anden måde at få det frem på, er ved at du fortæller det til en voksen, som du stoler på. Det kan for eksempel være din lærer, en venindes mor eller måske sundhedsplejersken på din skole. Hvis du synes, det er svært at snakke om, kan du måske skrive et brev i stedet... På den måde kan du få alt det med, du gerne vil fortælle uden at blive afbrudt, og du har masser af tid til at formulere det, helt som du gerne vil.
Du skal bare være opmærksom på, at når du har fortalt det til en voksen, så SKAL de sige det videre til kommunen, fordi det din far har gjort, er meget forkert og ulovligt!
Hvis du vælger at ringe ind til BørneTelefonen på 116 111 og fortæller din historie, fortæller de den ikke videre til kommunen, så længe du gerne vil være anonym. Det er først når du fortæller, at du ikke længere vil være anonym, og fortæller hvem du er, at kommunen får besked. Jeg fortæller ikke disse ting for at gøre dig bange og nervøs, men blot for at du er klar over, hvad der sker, når du fortæller en voksen om, hvad du har været udsat for. De bedste hilsner BørneBrevkassen
