Brev

Voldtægt

Brevet er anonymiseret af redaktionen

Jeg er 16 år.
Jeg var til aalborg karneval her i lørdags om natten til søndag blev jeg voldtaget af en og ved ikke hvem jeg skal fortælle det. Jeg er bange for hvis jeg melder det at min mor får det at vide. Jeg tør ikke at snakke med lærerne på skolen fordi jeg ved de ville fortælle det til kommunen eller min mor og det er jeg bange for.

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Brevet er anonymiseret af redaktionen

Kære 16-årige

Jeg kan se på dit brev, at du nu sidder i en virkelig svær og ensom situation. Det må være ubehageligt for dig ikke at turde fortælle andre om den voldtægt, du har været udsat for. Men selvom du lige nu ikke kan tale med voksne omkring dig, er det vigtigt, at du får hjælp så hurtigt som muligt – det er også vigtigt, at du får en hjælp, der passer til dig.

Derfor er det en oplagt mulighed for dig, at kontakte en rådgiver på Center for seksuelle overgreb. En rådgiver fra dette center hjælper dig gennem samtalen, og du kan være anonym. På dette center kan du komme i kontakt med forskellige faggrupper; du kan fx tale med en psykolog og en læge. Der findes et center i Aalborg; der findes centre andre steder i Jylland og i resten af landet.

Rådgiverne på centrene har stor erfaring og hjælper dig med at få sagt de ting, du har brug for at sige. De kan sætte dig i forbindelse med netop de personer, der kan hjælpe dig videre.

Rådgiveren på centret kan sagtens forstå, at du er bange for at sige højt til nogen, at du har været udsat for voldtægt. Det er meget almindeligt at føle ubehag og skam ved at fortælle om voldtægt og krænkelser, man har været udsat for. Derfor vil rådgiveren, som sagt, gøre sit bedste for at hjælpe dig igennem samtalen.

Når du har læst dette svar, håber jeg, at du vil tage kontakt til Center for seksuelle krænkelser – rådgiverne her har stor erfaring med at hjælpe unge, der har været udsat for voldtægt.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

 

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld digital krænkelse

Anmeld ulovlig deling af billeder og video samt digital afpresning
Læs mere

Anmeld seksuelt overgrebsmateriale

Anmelde seksuelt overgrebsmateriale med børn
Læs mere

Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb

Hjælp til at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat