Kære dreng på 16 år,
Hvor er jeg glad for, du har taget modet til dig og skrevet til os. Det lyder meget ubehageligt, det din ven har udsat dig for og er på ingen måde okay!
Et nej er et nej, og jeg kan læse, at du faktisk sagde nej to gange den aften, men din ven respekterede hverken dit nej til at tage hans medicin eller være sammen med ham seksuelt.
Det er aldrig i orden at overskride andres grænser på den måde. Jeg ved ikke, hvordan du har det lige nu, men jeg ved, at man hurtigt kan komme til at vende en slags skyld indad og tænke: “Hvis jeg ikke havde gjort sådan, var det ikke sket” , “Måske sagde jeg ikke stop tydeligt nok”, osv. Måske har du haft sådan nogle tanker?
Du fortæller, at du får det ukomfortabelt bare ved at skrive om det, der skete. Jeg tror godt, jeg forstår, hvad du mener. Måske kan det hænge sammen med, at det her bagefter er svært at tro på, at det virkelig er sket. Det kan være, du tænker; “Opførte min ven sig virkelig sådan?”
Jeg spørger, fordi jeg ved, at det er helt naturligt at få den reaktion i tiden efter et seksuelt overgreb. Men det er vigtigt, at du bliver ved med at holde fast i din egen oplevelse og følelser.
Følte du dig mon også ekstra svigtet, fordi det var en ven, der gjorde det? Endda en ven, der godt ved, at du er blevet voldtaget før.
Jeg spørger, fordi jeg har talt med mange unge, som fortæller, at de slet ikke kan forstå, at et menneske, de kendte i forvejen, kunne finde på at begå et seksuelt overgreb på dem.
Det er særligt svært, fordi du også føler dig knyttet til ham og for det meste er glad for at være sammen med ham. På den måde kan man blive sat i et dilemma; skal jeg lade som ingenting, eller skal jeg reagere på mine egne følelser med fare for at miste en god ven?
Men størstedelen af alle voldtægter bliver begået af én, som man kender i forvejen. Derfor er du slet ikke alene om at have de her svære følelser og en tvivl omkring, hvad der er sket.
Til det vil jeg først fortælle dig, at jeg synes, det er så stærkt, du kan mærke, at der var noget helt galt med hans opførsel. Det fortæller mig, at du kan mærke dine egne grænser – det er enormt vigtigt!
Du spørger, om det var voldtægt.
Voldtægt er, hvis du er blevet tvunget til sex ved tvang eller vold, trussel om vold, eller hvis du har været i en tilstand eller situation, hvor du er ude af stand til at modsætte dig overgrebet. Du skriver selv, du blev sløv af medicinen og var påvirket af alkohol, og din ven forsøgte på flere måde at forgribe sig på dig.
Selvom du ikke har sagt tydeligt nej, er det aldrig din skyld. Det er stadig et seksuelt overgreb, og et seksuelt overgreb eller en voldtægt skal man have hjælp til at bearbejde. Ellers kan man risikere, at oplevelsen kommer til at fylde alt for meget i alt for lang tid.
Du skriver ikke, om du har fortalt det til nogen. Det kan være, det ikke er sådan for dig, men jeg ved, at mange synes, det kan være skamfuldt eller pinligt at snakke om, at de er blevet voldtaget. Flere fortæller det først år efter, det er sket.
Derfor er det bare så stærkt, du skriver til os, og derfor tror jeg også på, at du har modet til at sige det til en tæt på dig.
Mon du har en voksen tæt på, som du stoler på og kan fortælle, hvad du har været udsat for? Det kan være dine forældre, et andet familiemedlem eller måske en lærer? Hvis det er for svært, kan du måske starte med en god ven? Det vigtigste er, at du ikke går med det alene, for det der gør ondt, har det med at voksen indeni, hvis vi ikke får sagt det højt.
Jeg vil også fortælle dig om hjemmesiden Erduitvivl? Her kan man læse om, hvad en voldtægt er, og hvordan andre har kæmpet med at snakke om det.
Det er Center for Voldtægtsofre, som står bag hjemmesiden. De ved en masse om seksuelle overgreb. De er meget dygtige, og man kan snakke med dem over telefonen. Men man kan også møde op hos dem og få et forløb, hvor man snakker med en psykolog om det, der er sket.
Jeg ved, at det har været en kæmpe hjælp for mange unge, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Du får linket til hjemmesiden her: http://erduitvivl.dk/
Det kan også være, du hellere vil snakke lidt videre med os, inden du siger det højt til andre. Det kan hjælpe at vide, man er helt anonym her ved BørneTelefonen. Du ringer bare på 116 111 eller skriver på vores chat eller SMS.
Du skal vide, jeg synes, du har vist så meget styrke ved at skrive det her brev. Et seksuelt overgreb kan være noget af det allersværeste at snakke om, så det er så godt klaret, du får åbnet op og skrevet så godt et brev til mig.
Jeg håber, at den indre styrke kan hjælpe dig med at betro dig til en god voksen tæt på dig eller at ringe til Center for Voldtægtsofre. Det er så vigtigt, du lader nogen hjælpe dig, for det er næsten umuligt at stå med sådan en oplevelse, som du har været igennem, alene.
Jeg tror virkelig på, at du kan!
De kærligste hilsner fra BørneTelefonen
