Kære A
Tusind tak for dit brev. Hvor er det modigt, at du skriver herind. Jeg tænker, at det har været en meget svær situation for dig at være i, men du er god til at sætte ord på, hvad du har oplevet, og det gør det meget let for mig at forstå dig.
Det, du har oplevet er heldigvis ikke en voldtægt, men det er et overgreb, hvor dine grænser er blevet overskredet. Det kan føles ret voldsomt, og det er slet ikke okay, det du er blevet udsat for.
Du fortæller, hvordan du flere gange forsøger at sige fra overfor det, der sker, men at din kæreste hverken hører eller respekterer det. Jeg kan virkelig godt forstå, at det har gjort dig bange og jeg tænker, at det også er derfor, du til sidst begynder at græde. Det er en meget forståelig reaktion, når man bliver presset på den måde og ikke oplever at blive lyttet til.
Og på en eller anden måde har det heldigvis også fået din kæreste til at stoppe op og indse, at det ikke var okay, det han var i gang med.
Jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at du får talt med nogen om, hvad der skete, så det er så fint, at du har skrevet til brevkassen. Både fordi det kan være rigtig svært og hårdt at gå rundt med alle de tanker alene, men også fordi det ofte vil gøre, at der falder lidt ro på tankerne.
Måske har du også talt med din kæreste om det siden? I hvert fald er det også vigtigt - hvis I da stadig skal være kærester - at I får talt om, hvad I har lyst til, og hvad I ikke har lyst til. Hvilke grænser der er og at man skal være 100% enige om tingene, og hvad man synes er ok og rart. Så det ikke kommer til at ske på den her måde igen, og så du ikke skal være utryg, når I er sammen.
Hvem tænker du mon kunne være god at tale med det om? Måske er din mor eller far gode til at lytte og give en krammer? Eller måske har du en sød lærer, som du tænker, kunne være god at tale med? Når du taler med dine forældre eller andre om det, kan det måske være rart at vise dem dit brev og mit svar, så det også er let at forstå for dem, hvad der er sket. Det kan også være en sms til en af dem? Hvis du har mod på det, kan du måske skrive lidt om det der skete og du gerne vil tale mere om det?
Og jeg tænker også, at det kan være rigtig rart for dig at have brevet med som en støtte, når du skal fortælle om de ting, du har været udsat for. Det ved jeg, der er rigtig mange andre børn og unge, der har brugt og været glade for.
Du er altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111, hvis du har brug for at tale mere med en rådgiver. Det er anonymt og gratis og den er åben alle dage fra kl 11-23. Du kan også læse om andres fortællinger i brevene her på siden.
De kærligste tanker og kram fra BørneTelefonen
